Styregruppen for Campus Næstved tænkes sammensat af: Repræsentanter fra bestyrelserne fra de deltagende uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter fra erhvervslivet, Repræsentant fra Regionsrådet, Borgmester i Næstved Kommune Carsten Rasmussen, Formand for visionsarbejdsgruppen ”Uddannelse” og byrådsmedlem Lars Hoppe Søe,
Byrådsmedlem og medlem af Regionsrådet Kirsten Devantier, Kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens Christian Birch Desuden kan andre eksterne parter indgå i styregruppen.
Projektgruppen for Campus Næstved tænkes sammensat af: Direktørerne fra de deltagende uddannelsesinstitutioner, Direktør i regionen Per Bennetsen eller anden ledende embedsmand, Lokale/regionale virksomheder med interesse i uddannelsesområdet,
Repræsentanter fra Næstved Kommune: kommunaldirektør Jens Christian Birch, børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, strategi- og udviklingschef Bettina Høst Poulsen.
Følgegruppen for Campus Næstved tænkes udgjort af den nuværende Campusgruppe under uddannelsesarbejdsgruppen.
Sekretariatet for etablering af Campus Næstved udgøres af repræsentanter fra Næstved Kommune og eventuelt repræsentanter fra de involverede uddannelsesinstitutioner. Der udpeges en projektleder blandt medarbejderne i Center for strategi og udvikling. Projektlederen skal varetage planlægningen af projektet frem til åbningen af en ny Campus Næstved.
Projektlederen for Campus Næstved deltager og er referent i såvel Styre- som projektgruppe.
Når Campus Næstved er en realitet afløses projektorganisationen af en egentlig bestyrelse for campussen og et tilhørende sekretariat.
Fysisk placering Tre forskellige placeringer for Campus Næstved er undersøgt (se vedlagte bilag ”placeringsmuligheder campus, juni 2011). Blandt de udpegede mulige placeringer peges på erhvervsområdet Maglemølle Papirfabrik på havnen som den bedste og mest visionære placering. En endelig vurdering af de enkelte lokaliteter afventer dog afklaring af lokalebehov blandt de uddannelsesinstitutioner, der har interesse for at indgå i campussamarbejdet. Maglemølleområdet dækker et areal på ca. 90.000 kvm. Bygningerne er generelt nedslidte. Ved etablering af en campus på området forventes omkring halvdelen af de eksisterende bygninger at skulle renoveres, mens resten skal rives ned med henblik på at bygge nyt og skabe kørselsveje. Området ligger i tæt tilknytning til såvel virksomhederne på Maglemølle og til bycentrum. Der vil snarest iværksættes kontakt til potentielle investorer og fonde med henblik på en realisering af ombygningen. Dette arbejde finder sted i regi af projektet omkring udviklingen af Maglemølle Papirfabrik (se sag på dagsordnen ”Udvikling af Maglemølle Papirfabrik”).
Tidsplan Det forventes, at styregruppen for Campus Næstved kan holde sit første møde i september 2011.
Byrådet 23.08.2011
432
Made with FlippingBook - Online magazine maker