og meddelelse af garantier m.v. Disse områder er hovedsagelig forsyningsområderne vand og kloak, el, gas, varme, renovation samt havnevirksomhed.
I Næstved Kommunes regnskab for 2010 fremgår, at kommunens garantistillelse til boligforeninger, forsyningsvirksomheder samt idrætslige og kulturelle formål tilsammen udgør 824 mio. kr. Heraf er de 575 mio. kr. regarantier for lån i realkreditselskaber vedrørende boligbyggeri. Der kan ikke opkræves garantiprovision vedrørende garantier til almennyttige boligformål. Det anbefales, at der ikke opkræves provision ved eventuelle garantistillelser for foreninger og selvejende institutioner, som har driftsoverenskomst med eller modtager væsentlige tilskud fra Næstved Kommune. Herved undgås den situation, at den opkrævede provision efterfølgende, helt eller delvis, skal udbetales som øget kommunalt tilskud til f.eks. selvejende idrætsanlæg og institutioner. Som anført skal der være tale om en garantiprovision på markedsmæssige vilkår. Konkurrencestyrelsens forsyningssekretariat har overfor en anden kommune oplyst, at man ved vurdering af markedsrenten vil se det i forhold til sikkerheden for lånets tilbagebetaling samt kommunens faktiske omkostninger. Det vurderes derfor, at en eventuel provision skal fastsættes lavere end pengeinstitutternes standardsats. Pengeinstitutterne beregner sig typisk mellem 1,25 - 2,25 % p.a. for en garantistillelse ved det nuværende renteniveau. Størrelsen af garantiprovisionen afhænger blandt andet af en konkret risikovurdering.
Oplægget er derfor at overføre de gældende regler om 1,00 % p.a. for selskaberne under NK-Forsyning A/S til de øvrige forsyningsområder i Næstved Kommune samt til havnen.
En årlig garantiprovision på 1,00 % af løbende restgæld skal for låntagerne sættes i forhold til, at de med en kommunal garanti vil have adgang til en billigere finansiering, typisk i KommuneKredit.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen har ingen yderligere bemærkninger.
Lovgrundlag Der foreligger ikke nogen decideret lovgivning omkring garantiprovision.
Miljøministeriet og Statsforvaltningen har afgivet udtalelser på området:
Vandsektorloven By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har i notat af 8. juli 2010 udtalt sig om provision for garantistillelser efter Vandsektorloven (vand- og kloakforsyning). Heri fastslås, at der ikke er noget til hinder for, at kommuner som betingelse for et tilsagn om garanti forlanger en provision, samt at provisionen ikke vil blive anset som uddeling efter stoploven. Ved uddelinger og vederlag fra udskilt vandforsyningsvirksomhed skal kommunerne efter stoploven aflevere op til 60 % af uddelingen i form af reduceret bloktilskud fra staten. Om forsyningsvirksomheder generelt Af udtalelser fra Statsforvaltning og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår, at såfremt en kommune stiller en garanti for et privat forsyningsselskab, så er det en
Byrådet 23.08.2011
437
Made with FlippingBook - Online magazine maker