204. Skema B for 21 almene boliger på Munkebo
Sagsbeh: Jens Villumsen
Sagsnr.: 2011-48994
Sagsfremstilling Byrådet godkendte på mødet den 6. december 2010 Skema A for 21 almene ældreboliger på Munkebo. I fortsættelse af dette fremlægges hermed Skema B sag for ombygning af 21 beskyttede boliger til almene ældreboliger til godkendelse. I forbindelse med ombygningen vil boligarealet blive udvidet med 4,4 m2 i hver bolig. Dette sikrer, at arbejdsmiljølovgivningens krav om tilgængelighed i blandt andet badeværelserne kan opfyldes.
Hver boligs nettoareal bliver på 68,2 m2. Det samlede bruttoetageareal bliver herefter 1.752 m2, eller gennemsnitlig 83,4 m2 pr bolig.
Arealudvidelsen bliver gjort mulig ved inddragelse af et eksisterende depotrum. Nye depotrum etableres i kælderetagen. Herudover udskiftes gulve, køkkener og lette facader, ligesom el og vvs installationer renoveres. Badeværelset vil fremstå som nyt.
Adgangsforholdene forbedres generelt, ligesom der etableres en ekstra elevator.
Efter afholdelse af licitation kan det konstateres, at den samlede anskaffelsessum bliver kr. 30.841.000,-, heraf udgør værdien af ejendommen kr. 14.951.000,-. De faktiske ombygningsudgifter forventes således at blive kr. 15.890.000,-. Anlægsudgiften til erhvervelse og ombygning af ejendommen bliver på kr. 17.609,- kr. pr. m2, hvoraf ombygningsudgiften andrager 8.597,- kr. pr. m2. Det kan oplyses, at maksimumbeløbet for almene ældreboliger i 2011 er på 22.470,- kr. pr. m2. De samlede udgifter overstiger udgifterne i Skema A med kr. 476.000,-, da det billigste tilbud desværre måtte kasseres på grund af forbehold mod tidsplanen. Herudover er der indregnet en udgift på kr. 350.000,- til dækning af huslejeforskellen ved genhusningsperioden i byggeperioden.
Huslejeafgiften efter ombygning: Kapitaludgift 2.88%
kr. 507,- pr. m2 kr. 400,- pr. m2 kr. 907,- pr. m2
Øvrige udgifter, skøn
I alt
Dette svarer til en husleje på kr. 6.304,- pr. måned for en bolig.
Der er udført førsynsrapport, der godtgør, at ejendommen er egnet til den påtænkte ombygning.
Tidsplan: Projektet gennemføres efter nedenstående tidsplan: Godkendelse af Skema B. – august 2011 Opstart byggeri – oktober 2011 Aflevering - juni 2012
Økonomi: Den samlede anlægsøkonomi for projekter er følgende: Anlægsudgift Skema B ...........................
30.841.000 kr.
Byrådet 23.08.2011
456
Made with FlippingBook - Online magazine maker