Referat af Byrådets møde d. 23.08.2010

Det følger af de 3 ovenfor beskrevne punkter, at uddannelsesklausuler skal indsættes i de enkelte kontrakter og tilrettes de enkelte opgaver for at opfylde EU's Udbudsdirektiv.

Næstved Kommunes indkøbs- og udbudspolitik, som blev vedtaget af byrådet d. 25. august 2008, er under revidering. Det foreslås at der i den forbindelse indføjes følgende passus om brug af uddannelsesklausuler i Næstved Kommune. ”Næstved Kommune ønsker, hvor det er muligt, at anvende uddannelsesklausuler. En uddannelsesklausul er et vilkår, som indsættes i kontrakten med den vindende tilbudsgiver og som kan forpligte tilbudsgiveren til fx at ansætte praktikanter i forbindelse med udførelsen af den vundne opgave. Hvorvidt en given kontrakt skal indeholde en uddannelsesklausul, beror på en konkret vurdering af den udbudte opgave.” Supplerende bemærkninger Direktionen anbefalede d. 30. juni 2010, at ”uddannelsesklausuler bliver målrettede, afgrænsede og ubureaukratiske og at de ikke påfører kommunen større udgifter i forhold til leverandører samt at de vurderes i de enkelte udbud”. Det er beskrevet i punkt 1 til 3, hvorledes uddannelsesklausulerne skal afgrænses og målrettes for at opfylde EU's Udbudsdirektiv. Det kan dog ikke undgås, at indførelsen af uddannelsesklausuler vil afstedkomme visse bureaukratiske opgaver. Der vil således i hvert udbud skulle foretages en konkret vurdering af

 Hvilke målgrupper, klausulen berører  Hvor mange personer der er omfattet  Hvilken konsekvens det skal have hvis tilbudsgiver ikke overholder klausulen

Uddannelsesklausulen vil skulle indføjes i henholdsvis udbudsbekendtgørelsen/- betingelserne og kontrakten for hvert enkelt udbud, hvor den ønskes anvendt.

Det er ligeledes vanskeligt at sikre sig, at tilbudsgiverens tilbud ikke fordyres pga. uddannelsesklausulen. Man kunne forestille sig, at tilbudsgivere ville inkludere omkostningerne ved opfyldelsen af en uddannelsesklausul i det afgivne tilbud, uden at Næstved Kommune kan gennemskue dette.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Direktionen indstiller, at den foreslåede formulering indarbejdes i indkøbs- og udbudspolitikken.

Beslutning Økonomiudvalget, 16.08.2010 Oversendes til byrådets behandling.

Byrådet, 23.08.2010 Michael Rex, Lisbet Skov og Niels Kelberg var fraværende. Det er godkendt at den foreslåede formulering indarbejdes i Indkøbs- og Udbudspolitikken. Venstre ønsker kun uddannelsesklausul anvendt ved EU-udbud. Tilbage til toppen

Byrådet 23.08.2010

489

Made with FlippingBook - Online magazine maker