Referat af Byrådets møde d. 23.08.2010

271. Ansøgning fra DVB Næstved, afd. 2, Nordre Farimagsvej 27 om godkendelse af lån og kommunegaranti til udskiftning af tagbelægning

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2010-22464

Sagsfremstilling Boligkontoret Danmark har, på vegne af DVB Næstved afd. 2, Nordre Farimagsvej 27, den 24. marts 2010 sendt en ansøgning til Næstved Kommune, hvori der søges om godkendelse af lejeforhøjelse og om kommunal garanti for låneoptagelse i forbindelse med finansiering af udskiftning af tagbelægning i afdelingen.

Udskiftningen af taget skyldes at undertaget var defekt og at de nye tagsten krævede et korrekt undertag. Udbedring af skaderne er foretaget og afsluttet.

Skaderne på taget er anerkendt af Byggeskadefonden, som dækker 95 % af udgifterne til bygningsarbejderne. De resterende 5 % afholdes af afdelingen.

Udgiften til udskiftning af tagbelægning er budgetteret til 2.103.412 kr., som foreslås finansieret på følgende måde: Finansiering 30-årigt realkreditlån ............................................... 215.265 kr. Byggeskadefonden ............................................... 1.888.147 kr. I alt ............................................... 2.103.412 kr.

Realkreditlånet svarer til de 5 %, som er afdelingens egen udgift i forbindelse med udskiftning af taget.

Projektet, budgettet og lejestigningen er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde samt af organisationsbestyrelsen.

Husleje: Ydelsen på lånet forventes at udgøre 14.212 kr. pr. år svarende til en huslejestigning på 23 kr. pr. bolig pr. måned. Økonomipåtegning Økonomiafdelingen oplyser, at Næstved Kommune i henhold til lånebekendtgørelsen kan stille garanti for lån optaget til det her angivne formål. Garantistillelsen vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.

Lovgrundlag Lov almene boliger § 155 og § 157

Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Byrådet 23.08.2010

500

Made with FlippingBook - Online magazine maker