Af budgetforliget for 2009 fremgår det: Der gennemføres fuld udlægning af det økonomiske ansvar for den vidtgående specialundervisning fra starten af det kommende skoleår. Direktionen sikrer, at der foreligger et beslutningsgrundlag, som både indeholder de konkrete økonomiske modeller (herunder evt. ”forsikringsordninger” og overgangsordninger) og en plan for hvordan skolerne klædes på til den nye, store udfordring Udvalget for Børn og Familie blev den 6/5-09 orienteret om processen med udlægningen. Udlægningen af den vidtgående specialundervisning til skolerne sker i faser, startende i skoleåret 09/10. I 1. fase er budgettet udlagt efter de konkret visiterede børn og i 3. fase, skal budgettet fordeles efter objektive kriterier. 2. fase er en overgangsfase fra fase 1 til fase 3 og strækker sig over 3 år. Den nuværende fordeling af midlerne mellem skolerne kan ikke forklares fagligt og heller ikke statistisk. Fordelingen må være udtryk for de historiske kulturer for hvornår, der tildeles vidtgående specialundervisning. Der er derfor behov for at inddrage objektive kriterier i fordeling af midlerne. En model der er baseret på objektive kriterier må udover elevtal tage udgangspunkt i sociale faktorer. De sociale faktorer har betydning for behovet for vidtgående specialundervisning, men der er også behov som ikke er socialt betinget, fx i form af medfødte handicaps. Derfor indgik Børne- og Kulturforvaltningen aftale med med Capacent om at udarbejde et forslag til en faktorfordelingsmodel. Capacent undersøgte hvilke socialfaktorer (biologiske forældres uddannelse, bruttoindkomst, ledighedsgrad, civilstatus, alder, indvandrere, socioøkonomiske status), der har sammenhæng med tildeling af vidtgående specialundervisning i 2008/09, sammenlignet med alle elever i Næstved Kommune. Capacent har fundet statistisk sammenhæng for at nogle elever er mere udsatte for at få behov for vidtgående specialundervisning end andre. På baggrund af de faktorer Capacent har fundet frem til, har Capacent beregnet hvor mange elever med disse karakteristika, der er i hvert skoledistrikt og udarbejdet to fordelingsmodeller herefter.
En model der er baseret på de 5 % mest udsatte elever i distrikterne, og en model der er baseret på de 10 % mest udsatte elever i distrikterne.
Det er lige knapt 7 % af alle eleverne, der modtager vidtgående specialundervisning.
Forvaltningen foreslår at der vælges mellem to modeller:
Model 1: Capacents model med de 5 % mest udsatte elever vægter med halvdelen, og elevtallet i distriktet vægter ligeledes med halvdelen.
Model 2: Capacents model med de 10 % mest udsatte elever vægter med 2/3, og elevtallet i distriktet vægter med 1/3.
Årsagen til at elevtallets vægt nedsættes, hvis der vælges de 10% mest udsatte elever er, at jo højere en procent af udsatte elever, der medtages, des mere ensartet er profilen i distrikterne.
Forvaltningen anbefaler model 1.
Byrådet 22.03.2011
131
Made with FlippingBook - Online magazine maker