60. Forslag til navn på den nye overbygningsskole på Nygårdsvej 62
Sagsbeh.: Dorte Meiling Nielsen
Sagsnr.: 2011-10482
Sagsfremstilling Den nye overbygningsskole på Nygårdsvej 62, Næstved (tidligere Lindebjergskolen) skal have nyt navn. Der har været afholdt en ”konkurrence” blandt elever, forældre og personale på de involverede skoler (Karrebæk Skole, Hyllinge Skole, Rønnebæk Skole, Sydbyskolen, Margretheskolen og den nuværende Lindebjergskole) om at finde et navn til overbygningsskolen. De indkomne forslag er bedømt af et dommerpanel, bestående af elev- og forældrerepræsentanter fra de involverede skoler samt den nye skoles ledelse. Et enigt panel indstiller nedenstående forslag:
Primært forslag: Næstved Overbygningsskole Begrundelse: Navnet fortæller om skolens særlige karakteristika som ren overbygningsskole.
Sekundært forslag: Sjølundsskolen Begrundelse: Skolen er beliggende i nærområdet omkring Sjølundstårnet, Næstveds gamle vandtårn. Sjølundstårnet på vandtårnsbakken kan ses fra skolens bygninger, der vender ud mod Nygårdsvej og fra begge skolegårde med samme beliggenhed.
Politisk behandling Børneudvalget d. 28. februar 2011 Økonomiudvalget d. 14. marts 2011 Byrådet d. 22. marts 2011.
Indstilling Skoleafdelingen indstiller, at Børneudvalget vælger et af de to forslag.
Beslutning Børneudvalget, 28.02.2011 Torben Nielsen var fraværende. Børneudvalget anbefaler "Sjølundsskolen"
Økonomiudvalget, 14.03.2011 Oversendes til byrådets behandling.
Byrådet, 22.03.2011 Niels Kelberg var fraværende. Navnet Sjølundsskolen er godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 22.03.2011
138
Made with FlippingBook - Online magazine maker