hvordan Natura 2000-planerne skal indarbejdes i Kommuneplan 2013, og hvilke krav kommunen i den forbindelse skal leve op til.
Forudsætningerne for kommunens indsats er ikke på plads. Lovgivning om handleplaner, og en meget stor del af virkemidlerne samt finansieringen er ikke på plads og vedtaget. De udkast til bekendtgørelser, som foreløbigt er nået til os, og som skal virkeliggøre Natura 2000-planen, er baseret på direkte og frivillige aftaler mellem lodsejere og Fødevarediretoratet (FERV) – altså uden om kommunen. Det gælder aftaler om rydning af vedplanter fra lysåbne arealer, afgræsning, høslæt, ændret hydrologi, kompensation for fuglevenlig drift og forvaltning for strandtudse og grønbroget tudse på særligt statsligt udpegede arealer, samt etablering randzoner (med piledyrkning) til søer og vandløb – altså meget store og basale dele af de enkelte Natura 2000-planer Antallet af hektar, som der er afsat støttemidler til, er begrænset og omfatter langt fra alle plejekrævende naturarealer i Natura 2000-områderne Taksterne, som foreløbigt er meldt ud, er så lave, at de ikke udgør et attraktivt tilbud for den enkelte landmand. De bør være dobbelt så store - ca. 3000 kr./ha for afgræsning og 1500 kr./ha for høslæt Aftalerne er af så kort varighed – 1- eller 5-årige aftaler – at man ikke kan sikre en langsigtet kontinuerlig drift af arealerne, som er nødvendig for at sikre en god naturtilstand og biodiversitet Det foreløbig udmeldte regelgrundlag er så kompliceret, at kun få kan forstå det Risikoen for at begå fejl i aftaler og drift for den enkelte landmand er derfor meget store, og Såfremt landmanden begår fejl er de økonomiske konsekvenser urimeligt store, da han kan få fratagelse af støtte også givet til dyrkede arealer på ejendommen Der er meget kort tid til at få vedtaget gode og realiserbare bekendtgørelser og vejledninger, inden kommunerne skal udarbejde handleplan og implementere planen. Samlet er det forvaltningens vurdering, At kommunerne er sat uden for indflydelse på enormt store og vitale dele af Natura 2000-planerne At støtteordningerne ikke er tilstrækkelige – hverken hvad angår omfang eller støttebeløb At berørte lodsejere må forventes at være meget tilbageholdne med at indgå aftaler på naturarealer At naturtilstanden ikke kan forventes at blive væsentligt forbedret som følge af manglende økonomi, lodsejeropbakning og af den kortsigtede indsats (1- og 5- årige aftaler).
Det er ønskeligt, at kommunen får indflydelse på de frivillige aftaler. Sker det ikke, bør handleplanerne indskrænkes til det, som kommunen har indflydelse på.
Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at udrede de økonomiske konsekvenser af Natura 2000-planen for kommunen. Der er en forventning fra statens side til, at realisering af Natura 2000-planerne også skal ske gennem tildelte naturforvaltningsmidler til kommunen. Disse midler disponeres gennem udarbejdelse af Grøn Aktivitetsplan, som imidlertid går til arealer i hele kommunen og også til friluftsliv m.m. En ny Grøn Aktivitetsplan 2011-12 vil afløse den GA plan 2009-10 og bliver politisk forelagt i marts 2011. Fra 2011 til 2015 igangsætter Naturstyrelsen et nyt NOVANA-program til overvågning af bl.a. Natura 2000-områder. Overvågningen har primært til formål at sikre viden om status og udvikling på vand- og naturområdet set i et nationalt perspektiv og for at evaluere på den overordnede indsats for vand- og Natura 2000-planer. Dermed
Byrådet 22.03.2011
144
Made with FlippingBook - Online magazine maker