Referat af Byrådets møde d. 22.03.2011

50. Ansøgning om fritagelse for hverv som byrådsmedlem samt godkendelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2011-17030

Sagsfremstilling Byrådsmedlem Andreas Ahrenst Rasmussen, Socialistisk Folkeparti, har den 8. marts 2011 ansøgt borgmester Henning Jensen om fritagelse for sit byrådshverv, af helbredsmæssige årsager. Lægeerklæring var vedlagt ansøgningen.

Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller

lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

Når et medlem i valgperiodens løb udtræder, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i valgloven i det pågældende medlems sted.

I henhold til kandidatlisten ved Kommunalbestyrelsesvalget den 17. november 2009 for Socialistisk Folkeparti, skal Jette Leth Buhl, Gottliebsvej 6, Næstved, indtræde.

Lovgrundlag Valglovens § 103, stk. 1 og 2 samt § 91.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Byrådet anbefales at:

1. godkende ansøgningen fra Andreas Ahrenst Rasmussen om fritagelse 2. godkende Jette Leth Buhl, Socialistisk Folkeparti, som stedfortræder.

Beslutning Byrådet, 22.03.2011 Niels Kelberg var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 22.03.2011

114

Made with FlippingBook - Online magazine maker