67. Egnsteateraftale, ny, 2012-2016
Sagsbeh.: Charlotte Gudbjerg-Hansen
Sagsnr.: 2011-17221
Sagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen har afholdt en række møder med det nuværende egnsteater, Grønnegade Teater, med henblik på eventuel indgåelse af en ny egnsteateraftale, når den nuværende aftale udløber den 30. juni 2012.
Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger til politisk drøftelse og godkendelse et udkast til en ny egnsteateraftale gældende fra den 1. juli 2012 – 30. juni 2016.
Aftalen lægger op til, at egnsteatret løser følgende opgaver i prioriteret rækkefølge: Kerneydelse: Produktion af mindst to egenproduktioner i hvert af de fire aftaleår Primære opgaver: Samarbejde og involvering i det lokale kulturliv, inkl. mindst en samproduktion i aftaleperioden i samarbejde med andre interessenter på kulturområdet Sekundære opgaver: Aktiviteter uden for Næstved Kommune Grønnegade Teater forpligter sig til at afvikle minimum 100 scenekunstopførelser årligt fordelt over teatersæsonen (september – april) på teatrets stationære scene i Teatersalen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Disse opførelser inkluderer både egne nyproduktioner, genopsætninger samt gæstespil. Såfremt det vedtages politisk at indgå aftale med Grønnegade Teater jf. nærværende forslag til en egnsteateraftale, skal Kunststyrelsen have det godkendte aftaleudkast i hænde senest den 1. april 2011. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg vil herefter kunne kommentere aftaleudkastet, mens det er Kunststyrelsen, der godkender den endelige aftale. Supplerende bemærkninger I forhandlingerne med Grønnegade Teater ytrede teatret ønske om følgende to ord ”etablering af” blev udeladt i nedenstående sætning (tredje punkt under primære opgaver): At Grønnegade Teater i aftaleperioden understøtter etablering af forløb i ungdomsuddannelser og kunstforberedende uddannelser og kurser
Børne- og Kulturforvaltningen har imødekommet ønsket, og ”etablering af” er således udeladt i det fremlagte aftaleudkast.
Ad § 7. Lokaler Børne- og Kulturforvaltningen gør opmærksom på, at det alene er prisen for husleje, der angives i aftalen, da det kun er denne, der reguleres efter Egnsteaterbekendtgørelsen. Ifølge Egnsteaterbekendtgørelsens § 11 kan tilskud til husleje kun udgøre indtil 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud til det enkelte egnsteater. Udgifter til lokale- og bygningsdrift som f.eks. udgifter til lys, vand, varme og rengøring betragtes ikke som husleje. Sådanne forbrugsudgifter afregnes derfor særskilt fra huslejen og efter forbrug.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen bekræfter, at der er budgetmæssig dækning for en brutto årsudgift til egnsteater på 3.700.000 kr. fra 1. juli 2012.
Byrådet 22.03.2011
152
Made with FlippingBook - Online magazine maker