369. Reparation af brodæk "Græshoppen" i Karrebæksminde
Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen
Sagsnr.: 2010-51453
Sagsfremstilling Ing. Group Aps har for Næstved Havn undersøgt bæreevnen af eksisterende brodæk på ”Græshoppen” i Karrebæksminde, og oplyser på baggrund af undersøgelserne, at brodækket bør renoveres inden for kort tid (spørgsmål om måneder end år). Problemet ligger i de bærende limtræsbjælker under slidplankerne. Der findes lokalt råd i nogle af bjælkerne, og den øverste del af bjælkerne er gennemsømmet af de mange udskiftninger af slidplankerne siden 1978. Bæreevnen er reduceret med 20-30%, og limtræet vil blive yderligere svækket ved den næste udskiftning af slidplankerne, som snart er påkrævet. Trafik og Havnekontoret har vurderet på alternative løsninger end trækonstruktionen, og vil foreslå, at hele brodækket udskiftes til et Fiberdæk af type Fiberline Asset bro – elementer. Dette er en let konstruktion med stor bæreevne og en levetid på op til 50 år eller mere. Med benyttelse af Fiberline Asset bro-elementer med lav vægt åbner der sig en mulighed for at hænge et fortov i en bredde på 1,5 meter på ydersiden af broen, modsat brohuset. Fortovet, ophængt som en alukonstruktion, vil løfte sig sammen med brodækket, og vægten af det samlede løft vil stort set være det samme som en bro med den gamle trækonstruktion. Ved fæsterne i begge sider af broen påsættes et fast monteret fortov. Der har i de senere år været fokus på passage af broen for gående, der føler stor usikkerhed ved at færdes på de smalle fortove. Ved udskiftning af brodækket til Fiberline Asset bro-elementer og ophængning af en ny gangbro kan man forskyde kørebanen på brodækket og øge fortovsbredden i siden mod brohuset med 20 cm, og derved yderligere få en trafiksikkerhedsmæssig gevinst.
Overslagsmæssigt er udgifterne beregnet til:
Renovering af limtræsdæk
2,1 mio. kr. ex. moms 2,4 mio. kr. ex. moms 0,8 mio. kr. ex. moms
Nyt asset bro-dæk
Gangbro udvendig side
Udgifterne til drift- og vedligeholdelse af ”Græshoppen” er pålagt Vejvæsnet, som hvert år budgetterer med faste udgifter til broens drift på ca. 1,8 mio. kr. Havnevæsenet forestår den praktiske drift.
Der er på Næstved Kommunes budget i de kommende år ikke afsat midler til renovering af brodækket, på ”Græshoppen.”
Teknik- og Miljøforvaltningen er af den opfattelse, at der snarest bør udføres en renovering af brodækket og at sagen bør drøftes med Havnebestyrelsen for Næstved Havn for at finde en fælles økonomisk løsning.
Byrådet 06.12.2010
754
Made with FlippingBook - Online magazine maker