Referat af Byrådets møde d. 06.12.2010

374. Helårsleje af gadeareal til udeservering

Sagsbeh.: Per Carl Madsen

Sagsnr.: 2008-53487

Sagsfremstilling Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på mødet den 22. september 2009 sag nr. 257, at der indføres en forsøgsperiode frem til 1. januar 2011, hvor cafeer/restauranter kunne vælge mellem halv- eller helårsleje af udeserveringsareal. Forvaltningen kan oplyse, at tilslutningen til at have udeservering hele året har været meget lille. Faktisk har kun cafeen Vivaldi i Sct. Mortensgade været tilsluttet ordningen, hvorimod de mindre cafeer ikke har haft behovet.

Cafeen Vivaldi har oplyst, at man er glad for ordningen, og at man håber, at ordningen vil blive gjort permanent.

Der har gennem forsøgsperioden ikke være problemer af nogen art ved Vivaldi, hverken med støj eller renholdelse af det lejede areal.

Forvaltningen mener, at der på trods af den nuværende begrænsede interesse for at leje arealer til udeservering hele året, så vil det, at muligheden er til stede, og man selv kan vælge, være en god løsning.

Forvaltningen mener, at ordningen med en valgmulighed for at leje udeserveringsareal enten halv- eller helårs kan gøres permanent.

Lovgrundlag Vejlovens kap.11 §102

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Det kan ikke udelukkes, at der benyttes gasvarmere i koldere perioder. Dette har en negativ virkning på miljøet. Supplerende bemærkninger På udvalgets møde den 22. september 2009, under sag nr. 257, blev det besluttet, at der gives mulighed for at leje udeserveringsareal i et helt år, som et forsøg frem til 1. januar 2011. Lejen for vinterperioden blev fastsat til 50% af sommerprisen. Prisen for at leje et vejareal til udeservering i sommerhalvåret i 2011, har en enhedspris på 113,00 kr/m2/år.

Politisk behandling Teknisk Udvalg

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller: 1. at muligheden for helårsleje af udeserveringsareal gøres permanent samt 2. at lejen for vinterperioden fastholdes til 50% af sommerprisen. Beslutning Teknisk Udvalg, 15.11.2010 Jesper Gersholm ønsker sagen forelagt byrådet, for så vidt angår spørgsmål om vilkår om ikke at benytte gasvarmere.

Byrådet 06.12.2010

765

Made with FlippingBook - Online magazine maker