Referat af Byrådets møde d. 06.12.2010

375. Servicedeklaration 2011 for personlig og praktisk hjælp m.v.

Sagsbeh.: Anita Janne Scheel

Sagsnr.: 2010-48594

Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83 og 86. Servicedeklarationen beskriver overordnet, hvilke ydelser borgerne kan modtage, samt bestemmelser og regler for levering af ydelser mv. Servicedeklarationen udleveres til borgere, der anmoder om hjælp, til alle nuværende modtagere og lægges samtidig på kommunens hjemmeside. Der er i år kun foretaget mindre ændringer i servicedeklarationen i forhold til ny lovgivning og gældende praksis. Klagerådet er nedlagt, der er kommet frit valg på hjælpemidler, der opkræves ikke længere betaling for midlertidig hjælp, samt fremover kan visitationssamtalen foregå telefonisk. Indsatskataloget for genoptræningsområdet forventes revideret i 2011, når revisionen af Sundhedsaftalen er afsluttet. Det forventes, at der laves en række justeringer i Sundhedsaftalen, samt en større revision af det katalog, der ligger til grund for arbejdsdelingen mellem region og kommune. I år er der udarbejdet et nyt indsatskatalog på hjælpemiddelområdet på bevillingsdelen, som indeholder langt flere kvalitetsstandarder end tidligere. På driften/udførerdelen af hjælpemidler er der endnu ikke udarbejdet indsatskatalog, men det forventes at ske i 2011. På hjælpemiddelområdet er der foretaget følgende ændringer af serviceniveauet: 1. Der bevilges kun en brystprotese, mod tidligere en protese, samt en til at skifte med. Det er ikke længere nødvendigt at have en til at skifte med, man bevilges en ny, hvis protesen går i stykker. 2. Ved forhøjelse af fodtøj bevilges der fremover første gang to stk. og efterfølgende et stk. hver 18. måned, mod i dag henholdsvis tre og to stk. 3. Det samme gør sig gældende for gængesåler på fodtøj. 4. Der bevilges en toupe årligt, mod i dag to. Der kan på alle disse områder i særlige tilfælde søges om ekstrabevilling. På sundhedsfremmeområdet er indsatskataloget justeret, hvilket primært er i forhold til en reduktion i antallet af gange, den enkelte ydelse kan gennemføres. Denne reduktion sker på baggrund af besparelser på sundhedsfremmeområdet i budget 2011 og fremadrettet. På alkoholområdet er der sket mindre justeringer i indsatskataloget: 1. Psykologsamtalerne er afskaffet, da der ikke længere er ansat psykolog i rådgivningen. 2. Det tidligere punkt omkring brug af misbrugsenhedens speciallægekonsulent er fjernet, idet der ikke aktuelt er tilknyttet en speciellægekonsulent i alkoholrådgivningen. 3. Visitation til døgnbehandling er ændret til indstilling af borgere til døgnbehandling, da alkoholrådgivningen indstiller til pædagogisk visitator.

Byrådet 06.12.2010

767

Made with FlippingBook - Online magazine maker