296. Forslag til Kommuneplanstrategi 2012 - 2024
Sagsbeh.: Bente Jongberg
Sagsnr.: 2011-57852
Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede den 3. oktober at sende forslaget til Kommuneplanstrategi 2012 – 2024 i høring i fagudvalgene, og deres bemærkninger og ændringsforslag fremlægges hermed. De fleste bemærkninger fra fagudvalgene har karakter af tilføjelser og uddybninger, og giver ikke umiddelbart anledning til modsætningsforhold i forslaget til Kommuneplanstrategi. Omkring den eventuelle etablering og placering af en uddannelsescampus på Maglemølle Papirfabrik ser der dog ud til at være behov for en nærmere drøftelse af formuleringerne i forslaget til Kommuneplanstrategi, da der i Børneudvalget blev givet udtryk for ønske om en mere præcis formulering af at Byrådet vil arbejde på en campus på Maglemølle Papirfabrik, mens der i Kulturudvalget blev udtrykt ønske om en mere åben formulering, bl.a. uden fast angivelse af placering. Planerne omkring Campus er bl.a. beskrevet på side 8, 11 og 12 i forslaget til Kommuneplanstrategi.
I forslaget til Kommuneplanstrategi (vedlagt som bilag) er tilføjelser skrevet med blå skrift, og den tekst der foreslås slettet er markeret med rød skrift og gennemstreget.
Teknisk udvalg og Ejendomsudvalget har sideløbende med behandlingen af kommuneplanstrategien behandlet emner til kommuneplan 2013 og indstiller samlet set, at emner der er vist med rødt i medfølgende bilag, indgår i den forestående kommuneplanrevision. Tilrettelæggelse af den offentlige høring Når Byrådet har godkendt forslaget til Kommuneplanstrategi, skal forslaget i offentlig høring i min. 8 uger. I offentlighedsperioden foreslås følgende initiativer: Forslaget til Kommuneplanstrategi er tilgængeligt på kommunens hjemmeside, og annonceres på kommunens sider i Næstved Bladet. Forslaget trykkes i en læsevenlig udgave, men hvor layout og papirkvalitet er med til at signalere at der er tale om et forslag og ikke en endelig strategi. Der holdes 1 borgermøde primo marts 2012 i Næstved by. Forslaget til Kommuneplanstrategi sendes lokalrådenes medlemmer, og kan desuden hentes på bibliotekerne og i borgerservice. Lokalrådene opfordres til at komme med ideer til, hvordan de kan være med til at realisere Kommuneplanstrategiens målsætninger. Der udarbejdes et skema til lokalrådene, og det samlede materiale vil være en idébank og oplæg til samarbejde for administrationens videre arbejde med at realisere Kommuneplanstrategien. Dette initiativ imødekommer en henvendelse fra lokalrådene, henvendelsen er vedlagt som bilag.
Økonomipåtegning Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag Planlovens § 23.
Byrådet 20.12.2011
673
Made with FlippingBook - Online magazine maker