154. Ændring af Styrelsesvedtægt for Næstved Kommune, udvidelse af antal medlemmer i Omsorgsudvalget.
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen
Sagsnr.: 2011-33628
Sagsfremstilling Byrådet førstebehandlede på møde d. 26. april 2011 forslag om en udvidelse af Omsorgsudvalgets medlemmer, således at Omsorgsudvalgets antal medlemmer forøges med to personer. Forslaget indebærer en ændring af Styrelsesvedtægten for Næstved Kommune, og betyder, at forslaget skal behandles to gange med mindst 6 dages mellemrum jf. kommunestyrelsesloven § 2. Forslaget indebærer også, at der skal foretages en omkonstituering af alle de stående udvalg med en ny samlet opgørelse af pladserne, såfremt et medlem af kommunalbestyrelsen begærer dette i anledning af forhøjelsen af medlemstallet i Omsorgsudvalget jf. kommenteret styrelseslov, 2. udgave 2010 p. 179. Ovenstående problemstilling er telefonisk drøftet med Henrik Jensen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. En omkonstituering i anledning af styrelsesvedtægtsændringen er således kun fornøden på begæring af et medlem, da Kommunalbestyrelsen i enighed kan fravige forholdstalsmetoden jf. § 24 stk.3.
Styrelsesvedtægt af 14. december 2009 § 14 stk. 1 foreslås ændret, således at § 14 stk. 1 får følgende ordlyd:
§ 14 stk. 1: Omsorgsudvalget består af 7 medlemmer.
Statsforvaltningen skal jf. § 2 stk. 3 underrettes om vedtagne ændringsforslag til Styrelsesvedtægten.
I forbindelse med vedtagelse af dette års budget vedtog byrådet at gennemføre en besparelse på 6 % af udvalgsformandsvederlagene. Dette indebærer, at Styrelsesvedtægten for Næstved Kommune indrettes i overensstemmelse med denne besparelse, således at de ændrede satser fremgår af vedtægten. Formændene for Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Omsorgsudvalget, Børneudvalget, Kulturudvalget, Lokaldemokratiudvalget Teknisk Udvalg og Ejendomsudvalget hver oppebærer et vederlag, som udgør 18,8 % af borgmesterens løn, mens formændene for Børne- og Ungeudvalget samt Folkeoplysningsudvalget hver oppebærer et vederlag, som udgør 9,4 % af borgmesterens løn. Styrelsesvedtægtens § 20 stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 ændres i overensstemmelse hermed.
Summen af de årlige vederlag, der kan ydes til formænd og udvalgsmedlemmer kan højst udgøre 330 procent af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen kan bekræfte ovenstående omkring vederlag. Byrådet gennemførte i budget 2011 en besparelse på 6 % af henholdsvis vederlag til udvalgsformænd og vederlag til udvalgsmedlemmer, som beløbsmæssigt udgjorde henholdsvis 79.000 kr. og 74.000 kr. i 2011-priser. Der vil være økonomisk råderum til
Byrådet 21.06.2011
340
Made with FlippingBook - Online magazine maker