Referat af Byrådets møde d. 21.06.2011

166. Endelig vedtagelse, lokalplan 022 for blandet bolig og erhverv i Ringstedgade 141-143

Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen

Sagsnr.: 2010-68746

Sagsfremstilling Forslag til lokalplan 022 for bolig, erhverv og detailhandel i Ringstedgade 141-143 har været fremlagt til høring i 8 uger. Der er modtaget indsigelse fra Anders Kragh Sørensen - Kalbyrisvej, beboerne i området omkring Vinkelvej, Niels Westergaard - Ringstedgade 137 og Sophienberg Ejendomsudvikling A/S og BaneDanmark. Indsigelserne, som i hovedtræk handler om trafikale forhold, og bebyggelsens omfang og placering samt restriktioner for opførelse af byggeri mm. i området langs banen, er vedhæftet sagen sammen med forvaltningens bemærkninger til indsigelserne og referat af borgermøde den 15. marts 2011. Lokalplanen udlægger området til detailhandel, serviceerhverv, undervisningsformål, privat service og liberalt erhverv, restauration, institutioner og boliger. Etablering af boliger og institutioner kan kun ske, hvis støjbelastningen og påvirkning af vibrationer fra jernbane ikke overstiger de i lokalplanen fastsatte grænseværdier. Disse bestemmelser skal sikre overholdelsen af planlovens krav om, at der ikke må udlægges nye arealer til støjbelastede boliger. Med hensyn til detailhandel kan der planlægges for 1.500 m2 detailhandel. Rammen kan anvendes til maksimalt 1 dagligvarebutik på op til 1.000, og eller flere mindre butikker af hver maksimalt 500 m2 Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af den eksisterende bebyggelse, herunder bygning 1, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlas og kommuneplan. Endvidere fastsætter lokalplanen retningslinjer for adgangsforhold, parkering, bebyggelsens omfang og placering, facadeudformning, skiltning og beplantning. For at kunne afvikle den fremtidige trafik til og fra området, samt trafikken på Ringstedgade på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, etableres der adgang til området via et 4. ”ben” i krydset Ringstedgad e/Kalbyrisvej. Den nye signalregulering skal bekostes af bygherre og skal efter anlæg overdrages til Næstved Kommune, som skal forestå driften. Der er derfor lavet en udbygningsaftale herom.

Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 for Næstved Kommune med de ændringer, der følger af kommuneplantillæg nr. 15.

Lovgrundlag Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handicapforhold (tilgængelighed) Lokalplanen stiller krav til etablering af handicapparkering. Tilgængelighed indgår i den efterfølgende byggesagsbehandling.

Byrådet 21.06.2011

362

Made with FlippingBook - Online magazine maker