Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Den konkrete lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg medfører: At der forventes en lidt større mængde biler. Omvendt vil mange kunne gå/cykle fra lokalområdet til butikken. Af hensyn til trafiksikkerheden og adgangsforholdene forudsætter planens gennemførelse, at der etableres et nyt signalreguleret kryds. Lokalplanen åbner mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 50 til 60, den nuværende maksimale byggehøjde på 3 etager fastholdes, og den øgede bebyggelsesprocent vurderes derfor ikke at kunne medføre gener for naboer til lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer ved udlæg af byggefelt, at der holdes en rimelig afstand til naboer. Med hensyn til intern støj i området skal det i forbindelse med eksempelvis etablering af butikker og andre erhvervsvirksomheder påvises, at støjgrænsen i skel mod naboer kan overholdes. Den endelige placering af varegård og tilkørsel til denne kan således først gives, når der foreligger dokumentation i form af en akkrediteret støjberegning. Forvaltningen har på baggrund af ovenstående vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Planen omfatter alene et mindre område på lokalt plan, som vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen vurderer, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget besluttede den 22.03.2010, at alternativ 2 i den for ejendommen udarbejdede helhedsplan kan danne grundlag for udarbejdelse af lokalplan. Byrådet besluttede den 26. april 2010, at lokalplanlægning for ejendommen kunne igangsættes, at nedrivning af bygning 1 kan indgå i lokalplanen, samt at nedrivning af den samlede bebyggelse på ejendommen kan ske etapevis.
Lokalplanforslaget blev behandlet af Ejendomsudvalget den 07.02.2011, Økonomiudvalget den 21.02.2011 og byrådet den 01.03.2011.
Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger lokalplan 022 til endelig vedtagelse med de ændringer, der fremgår af vedhæftede rettelsesbilag.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Indsigelser Forvaltningens bemærkninger til indsigelser/Referat af borgermøde Rettelsesblad Kortbilag Øvrige bilag ligger i sagen.
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at lokalplan 022 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af rettelsesbladet.
Byrådet 21.06.2011
363
Made with FlippingBook - Online magazine maker