Referat af Byrådets møde d. 21.06.2011

179. Projekt, - hverdagsrehabilitering i Ældreområdet

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2008-56506

Sagsfremstilling Sagen fremlægges efter høring. Nye oplysninger er anført efter den oprindelige sagsfremstilling. Som en del af Næstved Kommunens effektiviseringsstrategi har ældreområdets sat sig for i lighed med en del andre kommuner at sætte ekstra fokus på hverdagsrehabilitering. Næstved kommune igangsatte allerede i ultimo 2006 et rehabiliteringsprojekt, som viste ganske gode resultater, men volumen i projektet fandt man den gang var for spinkelt til at drage nogle håndfaste konklusioner på. Projektet faldt samtidigt med fusionen. Gennem det sidste års tid har ældreområdet afprøvet nogle tiltag i forhold til at foretage en ADL-afklaring 1 af samtlige nye henvendelser til visitationen og ca. ¼ del af målgruppen blev selvhjulpne efter en fokuseret indsats på deres mestringsevne. Ældreområdet befinder sig midt i en brydningstid, hvor der er ekstra fokus på ressourceanvendelsen og de ressourcer, der forventes at skulle række til fremtidens ældre – og seniorområde. Vi ved med sikkerhed, at der vil være flere ældre og seniorer i fremtiden, men vi ved intet konkret om, hvordan deres efterspørgsel på ydelser på praktisk bistand og personlig pleje fra det offentlige vil være. Vi kan formode, at den generation, der er på vej ind i et ældre og senior liv vil have bevaret langt flere færdigheder, end vi i dag ser den ældre del af befolkningen mestre. Formodningen er begrundet i at de kommende ældre og seniorer vil have levet et liv og hermed et arbejdsliv, som har været mindre fysisk belastende end tidligere tiders. Ældre og seniorerne er i dag langt mere fokuserede på at holde sig fysisk i gang og vedligeholde deres mestringsevne langt op i årerne. Det forventes, at der i fremtiden vil være relativt færre til at varetage opgaverne på ældre - og seniorområdet, også til trods for en stærk fokusering på rekruttering til området. Økonomien har gennem de senere år været trængt, hvorfor der i Næstved Kommune også er taget initiativ til en effektiviseringsstrategi, og udmøntningen af denne skulle dette projekt gerne være en del af, og en innovation. Flere steder i Skandinavien har der i de senere år været stærkt fokus på en revitalisering af ældre - og seniorområdets mentale kodning, - fra omsorg til mestring , - når det gælder opgaveløsningen. De projekter, der har været fremme i dagpressen, har især fokuseret på de store besparelsespotentialer, der i en omlægning af serviceydelser til den ældre del af befolkningen. Flere af disse kommuner har et serviceniveau, der ligger noget over landsgennemsnittet eller noget højere end Næstved Kommunes. Det betyder naturligvis, at forvaltningen med dette projekt ikke stiller Byrådet i udsigt at kunne lægge flere kroner i kommunekassen. Besparelsen vil i sagens natur være af mere beskeden karakter, når vi opererer med et serviceniveau betydeligt under landsgennemsnittet. Det skal præciseres, at man ikke har konkret viden om langtidsvirkningerne af nævnte tiltag vedr. rehabilitering på ældreområdet.

1 Afklaring af Almindelig Daglig Levevis, d.v.s. hvor meget den enkelte mestrer daglige gøremål

Byrådet 21.06.2011

392

Made with FlippingBook - Online magazine maker