Sagen har været til høring i Ældrerådet. Af høringssvaret fremgår følgende:
Omsorgsudvalget anbefaler projektet til opstart den 1. juli 2011, selvom det ikke af sagsfremstillingen fremgår, hvorfra midlerne til projektets opstart skal tages. I sagsfremstillingen peges desuden på det problem, at Næstved Kommunes udgiftsniveau på ældreområdet ligger under landsgennemsnittet (og 52 millioner under de 14 sammenligningskommuner). Det betyder, at visitationsniveauet i Næstved Kommune er lavere end på landsplan. Projektets mål, at borgeren indenfor relativ kort tid med intensivt træningsprogram kan blive selvhjulpen, forekommer derfor Ældrerådet urealistisk. Borgere, der visiteres til hjemmehjælp i Næstved Kommune, har på grund af den stramme visitation behov for hjælp/omsorg. Det er ikke ensbetydende med, at man undlader at inddrage borgeren, så denne bliver så selvhjulpen som muligt, men det mål, der opstilles i projektet, er en utopi. Ifølge sagsfremstillingen er det nye mantra i ældreområdet revitalisering: fra omsorg til mestring. Ældrerådet mener, at netop omsorg er fundamentet i ældreområdets opgaveløsning. At modtage omsorg er ikke ensbetydende med passivitet – tværtimod. I øvrigt er Ældrerådet af den opfattelse, at ældreområdets mange dygtige medarbejdere kunne trænge til en pause fra de mange ressourcekrævende projekter, der sættes i værk og i stedet koncentrere sig om de daglige udfordringer. Ældrerådet undrer sig over sproget i sagsfremstillingen, eksempelvis skelnen mellem ældre og seniorer og udtryk som borgeren er i centrum hele sit liv og borgeren skal forblive længst mulig i eget liv. Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller: 1. At Omsorgsudvalget anbefaler projektet til opstart den 1.juli 2011. 2. At der tages stilling til finansieringen i 2012 og 2013 i forbindelse med en budgetkontrol eller senest ved budgetvedtagelsen for 2012
Beslutning Omsorgsudvalget, 06.06.2011
Lisbet Skov og Anne Grete Kamilles var fraværende. 1. Det anbefales at projektet starter snarest muligt.
2. Det anbefales at projektet i 2012 finansieres delvis af overskydende midler fra puljen til ny teknologi i hjemmeplejen. Der ønskes fortsat bidrag til drift via incitamentspuljen.
Økonomiudvalget, 14.06.2011 Lene Koustrup Madsen og Linda Frederiksen var fraværende. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Der bør fremsendes en konkret sag til incitamentspuljen.
Byrådet, 21.06.2011 Henning Jensen og Lene Koustrup Madsen var fraværende. Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Bilag Budget - hverdagsrehabilitering Forside projekt hverdagsrehabilitering Udkast til projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering jan. 2011 Tilbage til toppen
Byrådet 21.06.2011
395
Made with FlippingBook - Online magazine maker