Referat af Byrådets møde d. 21.06.2011

186. Valg til valgbestyrelse til skolebestyrelsesvalg på Borup Ris Skolen

Sagsbeh.: Annemette Smedegaard Pedersen

Sagsnr.: 2011-22039

Sagsfremstilling I forbindelse med oprettelse af Borup Ris Skolen har Børneudvalget besluttet, at der skal ske valg til ny skolebestyrelse. Til at varetage valget nedsættes en valgbestyrelse bestående af skolens leder, den afgående skolebestyrelsesformand og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse samt et politisk udpeget medlem. Da Borup Ris Skolen er en ny skole foreskriver lovgivningen, at kommunalbestyrelsen også udpeger de to forældrerepræsentanter til valgbestyrelsen blandt forældrene til de elever, der er indskrevet på skolen.

Lovgrundlag Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg til skolebestyrelser § 10

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at: 1. Skolebestyrelsesformændene for henholdsvis Fuglebjerg Skole og Grønbroskolen udpeges som forældrerepræsentanter til valgbestyrelsen. 2. Der udpeges et politisk medlem til valgbestyrelsen.

Beslutning Byrådet, 21.06.2011 Henning Jensen og Lene Koustrup Madsen var fraværende. Godkendt. Som politisk medlem blev Otto Poulsen valgt. Troels Larsen deltog ikke. Tilbage til toppen

Byrådet 21.06.2011

410

Made with FlippingBook - Online magazine maker