Referat af Byrådets møde d. 21.06.2011

Det kan oplyses, at I 2011 havde Næstved Kommune 11 kvalitetskontrakter af hvilke 6 videreføres i mere eller mindre uændret form. De kommuner, vi hyppigt sammenligner os med, har følgende antal kvalitetskontrakter i 2011: Roskilde: 52, Køge: 27, Slagelse: 84, Holbæk: 14. Forvaltningen vurderer, at 15 – 16 byrådsmål, hvori både rene udviklingsmål for kommunen såvel som udvikling af serviceområderne indgår, er et antal mål, som dels er håndterbart og dels gør det muligt som borger at kunne spejle sig selv i den kommunale serviceudvikling. Karakteren af forslagene til byrådsmål Forslagene til byrådsmål bærer præg af, at der sideløbende med formulering af Byrådsmål pågår andre væsentlige processer i kommunen. Således er det tydeligt, at langt d e overvejende forslag til byrådsmål er inspireret af visionen ”Mærk Næstved”. Det vurderes, at 10 ud af 15 forslag kan henføres til det uddannelsespolitiske-, erhvervspolitiske- eller oplevelsesrelaterede område af Visionen ”Mærk Næstved”. De sidste 4 mål vedrører de brede serviceområder som eksempelvis ældre- eller sundhedsområdet. Begge typer af mål er formuleret på baggrund af input fra temadagen d. 7.april. En anden pointe fra høringen i fagudvalgene angår, hvor konkrete forslagene er. Det er tilstræbt, at målene er SMARTe, (det vil sige specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte). En række udvalg mener, at målene skal gøres mere konkrete. På den baggrund foreslås, at der arbejdes videre med mål nr. 6 (it-infrastruktur) med henblik på konkretisering. Samtidig gøres der opmærksom på, at punkter under ”veje til målet” i målforslagene, er at betragte som tiltag til det videre arbejde med fagudvalgsmål. Dermed bør det kunne sikres i det videre arbejde, at målene bliver SMARTe. Opfølgning Revitaliseringen af arbejdet med mål har som formål at arbejde fokuseret og koncentreret med færre indsatsområder med henblik på at sikre politisk såvel som administrativt ejerskab til målene. Væsentligt for om dette lykkes er opfølgningen og ejerskabet i forhold til det enkelte mål. Når de godkendte Byrådsmål foreligger, vil direktionen for hvert mål udpege en direktør som ”målansvarlig”. Det betyder, at denne har ansvaret for implementering af det pågældende byrådsmål, at skabe sammehæng mellem Byrådsmålene og fagudvalgsmålene samt at sikre at den årlige opfølgning på Byrådsmålet foretages. Byrådet vil få forelagt en opfølgningssag pr. byrådsmål pr. år. Det vurderes, at debatten i Byrådet i sig selsv vil være med til at fastholde fokus og offentlighednes opmærksomhed omkring byrådsmålene.

Men også herudover bør der løbende arbejdes med at sikre formidling af de godkendte byrådsmål samt status i forhold til opfølgningen til borgere, presse mv.

Byrådet 21.06.2011

412

Made with FlippingBook - Online magazine maker