Referat af Byrådets møde d. 20.09.2011

225. Beslutning om udsendelse af Kommuneplantillæg 9 - vindmølleplan.

Sagsbeh.: Bo Kiersgaard

Sagsnr.: 2011-16748

Sagsfremstilling Teknisk Udvalg besluttede den 28. februar 2011, hvilke nye vindmølleplaceringer der skulle indgå i et forslag til kommuneplantillæg. Forvaltningen har nu udarbejdet et udkast til kommuneplantillæg, der indeholder de valgte placeringer og desuden nogle mindre justeringer af de generelle retningslinjer for vindmøller. Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og byrådet skal nu træffe beslutning om at sende forslaget i 8 ugers offentlighed jf. planloven.

Teknisk Udvalg vil senere skulle tage stilling til, hvor mange og hvor der skal afholdes offentlige møder om vindmølleplanen.

Udkastet til kommuneplantillæg indeholder en MiljøVurdering (MV), som er lovpligtig på denne type planer. Miljøvurderingen viser, at nogle af de potentielle vindmølleområder, der indgår i udkastet, med stor sandsynlighed vil give nogle uheldige miljømæssige konsekvenser særligt i forhold til naboer og landskab, som det ikke er muligt at projekttilpasse sig ud af. Der er ikke mulighed for afbødende foranstaltninger. Dette gælder for 4 placeringer (G – J). De miljømæssige påvirkninger ved de 6 placeringer A – F vurderes at være acceptable eventuelt efter nogle projekttilpasninger ved detailplanlægningen. Det er væsentligt ikke at medtage placeringer i kommuneplantillægget, der allerede nu ser ud til at være meget vanskelige at gennemføre uden væsentlige negative konsekvenser. Det kan betyde store udgifter for ansøger, der normalt bekoster forarbejdet og VVM-redegørelsen, og mange spildte arbejdstimer i forvaltningen. Lovgrundlag Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning af større tekniske anlæg samt om MiljøVurdering (MV). Påtegning om personalemæssige konsekvenser Endelig vedtagelse af kommuneplantillægget i starten af 2012 vil betyde en række efterfølgende VVM-redegørelser og lokalplaner. Det vil anslået komme til at forbruge ca. ½ årsværk i de kommende år. Bæredygtighed og sundhedsmæssige konsekvenser Gennemførelse af projekter efter kommuneplantillægget vil bidrage til, at kommunen kan leve op til sine målsætninger på klimaområdet med hensyn til vindenergi. Nogle naboer til de nye møller vil opleve gener f.eks. i form af skyggevirkning og ændret udsigt. Genevirkninger vil blive minimeret i forbindelse med den efterfølgende detailudformning af de enkelte projekter. Supplerende bemærkninger Planlægningen blev igangsat af Teknisk Udvalg og Økonomiudvalg henholdsvis den 8. og 15. marts 2010. Teknisk Udvalg blev orienteret om debatoplæg og offentlighedsperiode den 27. september og afholdt offentligt møde den 26. oktober 2010. Offentlighedsperioden i efteråret 2010 førte ikke til mange bemærkninger til

Byrådet 20.09.2011

507

Made with FlippingBook - Online magazine maker