230. Fornyet behandling af forslag til sammenlægning af Sømarksgården og Glumsø børnehave
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 2011-27491
Sagsfremstilling Børneudvalget behandlede på sit møde den 20. juni 2011 forslag om sammenlægning af Sømarksgården og Glumsø børnehave og sagen blev fremsendt med anbefaling af sammenlægningen til Økonomiudvalget. Sagsfremstillingen til mødet den 20. juni 2011 er bilagt. Økonomiudvalget drøftede sagen den 3. august 2011. Økonomiudvalget er som udgangspunkt enig i udvalgets indstilling om at sammenlægge de to institutioner, Børneudvalget bør med udgangspunkt i børnetallene, kigge på et alternativ til Sømarksgården herunder evt. ny institution. Udvalget ønsker konsekvenserne for fritidsbrugerne (Glumsø Skytteforening) på Sømarksgården belyst og endelig bemærkes, at salgsindtægter ikke kan indgå som en del af finansiering af om- og udbygning af Sømarksgården.
Forvaltningen har på den baggrund undersøgt og genvurderet sagen.
De aktuelle børnetal pr. 30.6.2011 og prognosen for Glumsø for de kommende år vil, hvis den holder, ikke betyde nogen væsentlig ændring af det antal børn, som kommunen skal sikre en plads i et dagtilbud. Derfor må der fortsat sikres plads til de 5 børnegrupper (ca. 100 børn), der er i de to institutioner. I forvaltningens oprindelige forslag til renovering og udbygning af Sømarksgården, var der ikke foretaget ”indgreb” for de fritidsbrugere, som har lokaler på gården. Dog var der for at kunne udvide legearealet foretaget nogle ændringer af udearealet, som medførte, at brugerne skulle lukke sig ind af en låge, for at kunne parkere. Hvis evt. indtægter fra salg af ejendomme, som ikke længere skal benyttes til daginstitutioner, ikke kan medgå som en del af finansiering af udgifterne til renovering og udbygning af Sømarksgården, så vil det ikke være muligt for forvaltningen at pege på at anlægsudgiften kan finansieres indenfor dagtilbudsområdets budget. En renovering og udvidelse af lokalerne i Sømarksgården, som fortsat kunne rumme legestue til dagplejen, var skønnet at ville koste ca. kr. 3,1 mio. Heri var indregnet en udgift til udvidelse af legepladsen. Såfremt det vurderes, at Sømarksgården ikke skal anvendes i fremtiden. Så skal der bygges en ny daginstitution, hvor der også etableres plads til legestue for områdets dagplejere. Der vurderes, at det er nødvendigt at bygge ca. 800 kvadratmeter. Teknik og Miljøforvaltningen vurdere, at prisen vil være ca. kr. 16.000 – 17.000 pr. kvadratmeter. Hertil kommer udgifter til indretning af en legeplads. En samlet udgift på ca. kr. 14,0 mio. I budgettets overslagsår er der fra 2014 og fremefter afsat kr. 9,8 mio. til forbedring af de fysiske rammer på dagtilbuddene.
Byrådet 20.09.2011
519
Made with FlippingBook - Online magazine maker