Referat af Byrådets møde d. 20.09.2011

217. Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. august 2011

Sagsbeh.: Steen Andersen

Sagsnr.: 2011-40989

Sagsfremstilling Denne budgetkontrol viser, at det samlede nettobudget på serviceområderne stort set forventes overholdt i 2011 (forventede merudgifter på 2,3 mio. kr.). Der er fortsat stort pres på serviceudgifterne, men det modsvares af den forventede effekt af de syv stramninger af serviceudgifterne, som byrådet godkendte i forbindelse med fremlæggelsen af den første budgetkontrol. Overholdelsen af servicerammen er væsentlig, idet en overskridelse kan udløse en regnskabssanktion, hvor kommunen bliver trukket i bloktilskud. Den seneste landsprognose peger på at kommunerne forventer lige at overholde servicerammen. Der forventes merudgifter på 64,7 mio. kr. på driftsbudgettet i forhold til det korrigerede budget. Det er især politikområderne Handicap, Børn og Unge, samt Sundhed, der fortsat har problemer med at overholde budgetterne. Herudover peger denne budgetkontrol på problemer på Arbejdsmarkedsområdet. På anlæg forventes der merudgifter på 4,3 mio. kr. i 2011. Det er stort set kun forskydninger mellem årene, og skal ses i forhold til den store negative regulering af anlægsbudgettet på -60 mio. kr. fra årets første budgetkontrol. På finansiering er der nogle store afvigelser, der netto giver mindreindtægter på 55 mio. kr. i 2011. Det skyldes primært en stor negativ midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet (efterregulering for 2010 og midtvejsregulering for 2011 for lavere udgifter til forsikrede ledige på landsplan), samt en udskydelse af en lånebevilling til den østlige fordelingsvej fra 2011 til 2012. I modsat retning trækker den modtagne første del af udlodningen fra NK Forsyning.

Der indstilles bevillingsændringer på driften på netto 12,6 mio. kr. i 2011, samt fordeling af den afsatte reservepulje på 10 mio. kr. (varigt).

De resterende budgetudfordringer på 52,1 mio. kr. på driften, hvor der ikke indstilles bevillingsændringer, søges i videst muligt omfang løst ved stram styring på de enkelte områder resten af året. Det er dog ikke realistisk at opnå fuld budgetoverholdelse i år – på nogle områder må der forudses overførte underskud til 2012. På andre områder vil det være nødvendigt at regnskabsforklare underskuddene i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011. For 2012 er der umiddelbart budgetproblemer på driften på 20,6 mio. kr. Der indstilles rammeændringer på 1,3 mio. kr. for 2012. Der arbejdes med at nedbringe de forventede udgifter. Herudover er der afsat en ny reservepulje på 22 mio. kr. i 2012 (fra budgetseminaret). Politisk behandling Økonomiudvalget 12. september 2011 (samtidig med 1. behandling af budget 2012) Byrådet 20. september 2011 (samtidig med 1. behandling af budget 2012)

Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan:

Byrådet 20.09.2011

486

Made with FlippingBook - Online magazine maker