Anlægsbudgettet Det indarbejdede anlægsbudget til budgetseminaret er blevet justeret til 1. behandlingen.
Der afsættes 15 mio. kr. til etablering af en ny tribune med knap 2.000 siddepladser samt en sponsorlounge til minimum 600 personer på Næstved Stadion. Trods den fortsat stramme kommunale økonomi er der behov for at prioritere dette projekt, som kan være med til at profilere og placere Næstved stærkere i oplevelsesøkonomien, sætte kraft bag realiseringen af visionen Mærk Næstved, og sikre Næstveds erhvervsliv et attraktivt mødested, som spiller godt sammen med byens stærke fodboldtraditioner. Beløbet afsættes med 1 mio. kr. i 2011 og 14 mio. kr. i 2012. Projektets gennemførelse kræver udarbejdelse af ny lokalplan. Selvom planlægningen går i gang nu, vil den egentlige anlægsinvestering derfor først kunne gennemføres i 2012. Som følge af investeringen forhøjes Boldklubbens leje med 0,8 mio. kr. Den årlige kommunale merindtægt ved lejeforhøjelsen fratrukket merudgifter til bygningsdrift budgetteres ikke, men forudsættes anvendt til yderligere vedligeholdelses- og forbedringsinvesteringer på Stadion.
Alternative ejerkonstruktioner bør dog vurderes i samråd med de vigtigste interessenter i løbet af de næste par måneder, parallelt med at lokalplanarbejdet igangsættes.
Direktionen har herudover indarbejdet de ønsker, som fagudvalgene var fremkommet med inden budgetseminaret. Herudover er der en række forskydninger mellem årene. Der er taget udgangspunkt i de faldne bemærkninger fra cafégrupperne ved budgetseminaret. Der henvises til bilaget med ændringer siden budgetseminaret for at se hvilke ændringer, der konkret er foretaget. Det bemærkes, at der på Trafik og Grønne områder er indarbejdet et beløb til cykelstier. Budgettet er baseret på en forudsætning om, at kommunen får et tilskud fra cyklistpuljen. Selv hvis det mod forventning ikke bliver tilfældet, forudsættes der anlagt nye cykelstier, idet Teknisk Udvalg i så fald anmodes om at finde kompenserende besparelser på andre anlægsprojekter. Det bemærkes endvidere, at der på Kultur og Fritid er afsat et beløb til etablering af kultur- og forsamlingshuse i landdistrikterne, så der proaktivt sættes ind på at fastholde/styrke kulturelle samlingssteder i landområderne, selvom der gennemføres skolelukninger.
Der henvises til det vedlagte bilag med anlægsoversigt for 2011-2020, hvor den nævnte ændringer er justeret.
Anlægsoversigten er fortsat i 2010-prisniveau. Efter 1. behandlingen af budgettet tilrettes anlægsoversigten til 2011-priser, hvilket resulterer i en reduktion af budgetbeløbene på -2,3%.
Serviceudgifter Med de indarbejdede ændringer til 1. behandlingen er serviceudgifter på 3.100,3 mio. kr. i budget 2011. Næstved Kommunes tekniske ramme for serviceudgifter er på 3.130,9 mio. kr. i 2011. Kommunen er dermed 30 mio. kr. under den tekniske ramme for 2011. Ved budgetseminaret var serviceudgifterne 44 mio. kr. under rammen. Det er rammeændringerne fra budgetkontrollen pr. 1/8-10, der er årsag til ændringen i
Byrådet 20.09.2010
561
Made with FlippingBook - Online magazine maker