Referat af Byrådets møde d. 20.09.2010

320. Valg af suppleant for beboerklagenævnets formand

Sagsbeh.: Trine Friis

Sagsnr.: 2009-64204

Sagsfremstilling Beboerklagenævnet er nedsat iht. almenlejelovens § 96 til afgørelse af tvister efter denne lov.

Nævnet består af en formand der er jurist, og beskikkes af direktøren for statsforvaltningen, samt to andre medlemmer. Der er desuden beskikket en suppleant for formanden for Nævnet.

Næstved Kommune er i en konkret sag i medfør af almenboliglovens § 59, stk.1, 4.pkt. indtrådt i fraflyttende lejers forpligtelse til istandsættelse af det fraflyttede lejemål samt pligt til erstatning for misligholdelse. I den anledning har Næstved Kommune indbragt uenighed for Beboerklagenævnet i Næstved, idet Næstved Kommune ikke finder at skulle betale for istandsættelse af lejemålet i det omfang, som udlejer kræver sig betalt for.

Både formanden og suppleanten for formanden er ansat i Næstved Kommune, og vil dermed være inhabile ved en nævnsbehandling.

Formanden er Ulla Rasmussen, juridisk chef i Næstved Kommune. Suppleant for formanden er vicedirektør i teknisk forvaltning i Næstved Kommune Jørgen Gerner Hansen. Jørgen Gerner Hansen er indforstået med at udtræde af Nævnet. Sigurd Møhring-Andersen er indforstået med at indtræde i Nævnet som suppleant for formanden for Nævnet. Sigurd Møhring-Andersen er formand for Beboerklagenævnet i Sorø Kommune.

Økonomipåtegning Hvervet honoreres med dobbelte diæter, vedtaget af byrådet i møde 13.august 2007.

Lovgrundlag Almenlejelovens § 97.

Supplerende bemærkninger Formanden er beskikket til udgangen af 2011. Suppleanten er ligeledes beskikket til udgangen af 2011.

Indstilling Med henvisning til ovenstående anbefaler Fællessekretariatet, at byrådet indstiller til Statsforvaltningen, at Statsforvaltningen træffer afgørelse om, at nuværende suppleant for formanden for Beboerklagenævnet Jørgen Gerner Hansen udtræder af Nævnet og, at Sigurd Møhring-Andersen beskikkes som suppleant for formanden for Nævnet i perioden 1.september 2010 til den 31.december 2011.

Byrådet 20.09.2010

624

Made with FlippingBook - Online magazine maker