34. Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 - Detailhandel i bydelen Næstved Nord
Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen
Sagsnr.: 2010-57354
Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 20. september 2010: 1. At der udarbejdes kommuneplantillæg med henblik på at øge planlægningsrammen for nye lokale butikker i Næstved Nord med 1.500 m2. 2. At der i lokalplanen for Ringstedgade 141-143 kan indgå en dagligvarebutik på 1.000 m2 og en udvalgsvarebutik på 500 m2. 3. At der udarbejdes en samlet lokalplan for rammeområde 1.5 BE21.1 inklusiv grundene Ringstedgade 186 m.fl. Lokalplanen skal erstatte den for området gældende byplanvedtægt. Der kan indgå en dagligvarebutik på 1.000 m2. Lokalplanen udarbejdes af Næstved Kommune. 4. At der udarbejdes projektlokalplan for Ringstedgade 225. Der kan indgå en dagligvarebutik på 1.000 m2. Lokalplanen udarbejdes af bygherre efter kommunens lokalplanmaster. Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 15 til Næstved kommuneplan 2009-21. Kommuneplantillægget muliggør gennemførelsen af de tre lokalplaner, der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet for nye butikker i bydelen Næstved Nord. I forbindelse med den igangværende lokalplanlægning for de berørte områder er der fremkommet ønske om flere muligheder for at udvikle området ved Ringstedgade 186 m.fl. til lokalt butikscenter. Forvaltningen har derfor foretaget en vurdering heraf i relation til den beregning, der tidligere er foretaget af detailhandelsarealet pr. indbygger i bydelen. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er rimeligt at udvide planlægningsrammen til dagligvareareal ud over det niveau, der blev besluttet den 20. september 2010. Derimod vurderes det som rimeligt at give mulighed for at supplere dagligvarerammen med yderligere 500 m2 til udvalgsvarebutikker, i lighed med lokalplanområdet på Ringstedgade 141 -143. Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 indeholder derfor en retningslinje, der øger planlægningsrammen til ny detailhandel i bydelen Næstved Nord fra 2.000 til 4.500 m2. Heraf kan maksimalt 3.000 m2 udnyttes til dagligvarebutikker. Ud over ændringen af retningslinjen for detailhandelsrammen i bydelen Næstved Nord indeholder forslaget til kommuneplantillæg mindre justeringer i afgrænsningen af, og indholdet i, rammerne for lokalplanlægning af de 3 konkrete rammeområder, som der skal lokalplanlægges for.
Lovgrundlag Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplan 2009-21
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Forvaltningen har tidligere vurderet trafikforholdene på Ringstedgade 141-143, som trafikalt set er den mest kritiske, hvorfor der er stillet krav om etablering af lysregulering som forudsætning for tilladelse til etablering af butik. Med hensyn til Ringstedgade 186 m.fl. og Ringstedgade 225 ligger disse områder begge nord for det punkt, hvor Køgevej drejer fra. Ifølge trafikmodellen vil trafikken i Ringstedgade nord for Køgevej falde, når den nordlige omfartsvej åbner. Det vurderes ikke, at der vil opstå trafikale problemer på
Byrådet 01.03.2011
73
Made with FlippingBook - Online magazine maker