Referat af Byrådets møde d. 01.03.2011

36. Forslag til lokalplan 022 for blandet bolig/erhverv i Ringstedgade, Næstved

Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen

Sagsnr.: 2010-68746

Sagsfremstilling Sophienberg Ejendomsudvikling har i samarbejde med forvaltningen og efter beslutning i byrådet udarbejdet et forslag til lokalplan 022 for Ringstedgade 141-143. Lokalplanen følges af forslag til kommuneplantillæg nr. 15.

Lokalplanen omfatter matr. nr. 1af, Herlufsholm Hovedgård, Herlufsholm og i tillæg en del af offentligt vejareal af Vinkelvej mod nord.

Lokalplanen udlægger området til detailhandel, serviceerhverv, undervisningsformål, privat service og liberalt erhverv, restauration, institutioner og boliger. Etablering af boliger og institutioner kan kun ske, hvis støjbelastningen og påvirkning af vibrationer fra jernbane ikke overstiger de i lokalplanen fastsatte grænseværdier. Disse bestemmelser skal sikre overholdelsen af planlovens krav om, at der ikke må udlægges nye arealer til støjbelastede boliger. Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af den eksisterende bebyggelse, herunder bygning 1, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlas og kommuneplan. Endvidere fastsætter lokalplanen retningslinjer for adgangsforhold, parkering, bebyggelsens omfang og placering, facadeudformning, skiltning og beplantning. Lokalplanen giver mulighed for en etapevis udbygning af matriklen. Den første etape giver mulighed for at nedrive bebyggelsen for at skabe plads for en ny dagligvarebutik. Senere etaper indeholder byggeri af endnu en 1 etages erhvervsbygning og en overbygning henover bebyggelse i stueplan med en 1. og 2. sal. For at kunne afvikle den fremtidige trafik til og fra området, samt trafikken på Ringstedgade på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, etableres der adgang til området via et 4. ”ben” i krydset Ringstedgade/Kalby risvej. Det nye kryds signalreguleres, og der etableres kanalisering i krydset, i form af venstre- og højresvingsbaner fra både nord og syd. Fra området etableres en venstresvingsbane samt en kombineret venstre/ligeudbane. Det etableres fodgængerfelter over Kalbyrisvej, Ringstedgade nord og over den ny adgangsvej. Det eksisterende signalregulerede fodgængerfelt nord for krydset nedlægges. Det nye lyskryds skal trafikstyres, og det forventes at kunne afvikle den fremtidige trafik tilfredsstillende. Krydsets nye udformning kan etableres inden for eksisterende vejareal mod naboer uden for lokalplanområdet. Der kræves derfor ikke ekspropriation. Den nye signalregulering skal bekostes af bygherre og skal efter anlæg overdrages til Næstved Kommune, som skal forestå driften. Der skal derfor laves et udkast til udbygningsaftale herom. I Kommuneplan 2009 – 2021 for Næstved Kommune er lokalplanområdet omfattet af bestemmelserne for planområde 1.5 Næstved Nord, rammeområde BE22.1, for hvilket der er fastlagt følgende rammer for lokalplanlægning:

Blandet bolig og erhverv

Byrådet 01.03.2011

77

Made with FlippingBook - Online magazine maker