Organisering Økonomiudvalget er fagudvalg og dermed planudvalg for Kommuneplanstrategien, mens fagudvalgene behandler forslaget til Kommuneplanstrategi og de høringssvar der indkommer i forslagets offentlige høringsperiode. Direktionen fungerer som administrativ styregruppe, og der tænkes etableret tværgående arbejdsgrupper til formuleringen af forslag til indsatsområder og handlinger under Kommuneplanstrategiens temaer. Proces- og tidsplan Arbejdet med Kommuneplanstrategi 2012 – 2024 startes op med en registrering af status for indsatser og konkrete handlinger i Kommuneplanstrategi 2008 – 2020 ”Ny kommune – ny fremtid”. Dette sker sideløbende med at Byrådets medlemmer interviewes, og der formuleres en strategisk hvidbog. Hvidbogen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter nedsættes der administrative arbejdsgrupper, som uddyber den strategiske hvidbog og foreslår konkrete indsatsområder og handlinger. Efter en sammenskrivning er forslaget til Kommuneplanstrategi 2012 – 2024 klar til behandling i økonomiudvalget og efterfølgende i fagudvalgene og Byrådet. Forslaget forventes at kunne behandles og vedtages i Byrådet i december 2011 i overensstemmelse med Planlovens krav. Når forslaget til Kommuneplanstrategi er vedtaget af Byrådet skal det i offentlig høring i min. 8 uger. Høringssvar fra offentlighedsperioden behandles i fagudvalgene, økonomiudvalget og Byrådet, og Kommuneplanstrategi 2012 – 2024 vil kunne behandles og vedtages endeligt i april 2012.
Økonomipåtegning Udgifterne til arbejdet med Kommuneplanstrategi 2012 – 2024 afholdes inden for budgettet (konto til Kommuneplan).
Lovgrundlag Planloven § 23 a.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Referat fra Byrådets temamøde om Kommuneplanstrategi den 24. januar 2011 Forslag til proces- og tidsplan
Indstilling Administrationen indstiller, at:
Økonomiudvalget videresender sagen til Byrådet, og anbefaler forslaget til proces- og tidsplan godkendt som grundlag for arbejdet med Kommuneplanstrategi 2012 – 2024.
Beslutning Økonomiudvalget, 21.02.2011 Lene Koustrup Madsen, Hans R. Hansen og Troels Larsen var fraværende. Anbefales. Proces- og tidsplan forenkles og strækkes.
Byrådet 01.03.2011
101
Made with FlippingBook - Online magazine maker