47. Færdiggørelse og overdragelse af byggemodningsområder
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen
Sagsnr.: 2011-10561
Sagsfremstilling I forbindelse med færdiggørelse af byggemodningssager, hvori der skal overdrages områder til privat vedligeholdelse og drift ved grundejerforeninger samt til kommunal drift, resterer der en udbedring af mangler forinden områderne kan overdrages. Det vurderes, at omkostningerne til mangelsudbedringen andrager 5.320.000 kr. Der vedlægges en specifikation som viser udgifterne fordelt på udstykningsområderne. Hovedparten af udgifterne vedrører pålægning af slidlag på vejene. I forbindelse med overdragelse af områder, fællesarealer og private vejarealer, til grundejer-foreninger er igangsat et projekt til gennemførelse af overdragelserne. Overdragelserne indbefatter udgifter til udmatrikulering og tekniske rids, som skal ligge til grund for senere skødeskrivning og udgifterne hertil vurderes at andrage 600.000 kr. Der er i 2010 anvendt ca. 700.000 kr. på vedligehold af grønne områder i boligudstykningerne. Det forventes, at en betydelig del af de udgifter bortfalder ved overdragelse af de grønne områder til grundejerforeningerne, som forudsat i lokalplanerne for områderne. En mindre del af ovenstående udgift vil skulle optages på Vej og Parks driftsbudget. En færdiggørelse af projektet fordrer således en udgift på 5.920.000 kr. Det foreslås at der gives en anlægsbevilling på beløbet, og det indstilles at udgifterne holdes i 2011 og 2012. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser at der fra budget 2010 henstår uforbrugte rådighedsbeløb fra byggemodningsområderne for tilsammen 4.085.000 kr., og at dette beløb er medtaget i den aktuelle proces om overførelse af anlægsmidler til 2011. Hvis denne overførsel godkendes i Byrådet mangler der finansiering til restbeløbet på 1.835.000 kr., og denne post må derfor indgå i anlægsprioriteringen i forhold til budget 2012.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Specifikation af udgifterne.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at der tildeles en anlægsbevilling på 5.920.000,00 kr. til færdiggørelse og overdragelse af byggemodningsområder. Beslutning Økonomiudvalget, 21.02.2011 Lene Koustrup Madsen, Hans R. Hansen og Troels Larsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet 01.03.2011
103
Made with FlippingBook - Online magazine maker