Referat af Byrådets møde d. 11.10.2010

338. Beskæftigelsesplan 2011

Sagsbeh.: Berit Rosenkilde

Sagsnr.: 2010-36029

Sagsfremstilling Jobcentret skal hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for indsatsen i Jobcentret. Den skal indeholde strategier for de vigtigste indsatsområder og være en plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenter Næstveds Beskæftigelsesplan for 2011 indeholder 4 overordnede mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats samt 2 mål for anvendelse af og samarbejde med Andre Aktører samt Interne/Eksterne Leverandører. Herudover indeholder Beskæftigelsesplanen en beskrivelse af Jobcentrets udfordringer – nu og i fremtiden samt strategier for indsatsen i 2011. Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i 2011 er at:  håndtere en forventet fortsat stigning i ledigheden  medvirke til, at virksomhederne fortsat kan få den arbejdskraft, de efterspørger  medvirke til, at den samlede arbejdsstyrke opkvalificeres  sikre, at der er tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft – på kort og på lang sigt  medvirke til at flere unge får en kompetencegivende uddannelse  ”passe på” arbejdsstyrken  forebygge langtidsledighed  forebygge langvarigt sygefravær og reduktion af arbejdsevne Strategier for indsatsen i 2011: Jobcenter Næstved ønsker at imødekomme de forventede udfordringer på arbejdsmarkedet, og Jobcentret har derfor fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens ressourcer – nu og i fremtiden. Det overordnede mål er selvforsørgelse gennem beskæftigelse, og Jobcentrets opgave bliver således at medvirke til, at kommunens borgere opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Næstved opstiller derfor følgende overordnede strategi for indsatsen:

” Den mest effektive vej til varig beskæftigelse ”.

Den mest effektive vej til varig beskæftigelse vil således være omdrejningspunktet for indsatsen i Jobcenter Næstved. Nøgleordene er ” effektiv ” og ” varig ”, idet det er vigtigt at tilrettelægge indsatsen på en sådan måde, at flest muligt opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil dog være behov for en differentieret indsats i forhold til de forskellige målgrupper i Jobcentret, idet den mest effektive vej til varig beskæftigelse vil variere afhængigt af den enkeltes ressourcer og situation. Beskæftigelsesplan 2011 indeholder således strategier i forhold til de konkrete målgrupper i Jobcentret. Beskæftigelsesplanen 2011 i et medborgerskabsperspektiv Da Næstved Kommune har vedtaget en Medborgerskabspolitik ønsker Jobcenter Næstved ikke at betragte ledige og sygemeldte borgere med etnisk minoritetsbaggrund som en særskilt gruppe. Ledige og sygemeldte borgere med etnisk minoritetsbaggrund indgår således naturligt i de øvrige målgrupper ud fra deres ydelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil dog fortsat være fokus på at iværksætte aktiviteter i forhold til fx manglende sprogkundskaber, manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked

Byrådet 11.10.2010

669

Made with FlippingBook - Online magazine maker