Slagelse Kommune har undersøgt muligheden for at skabe forskellige driftsmodeller for videreførelsen af de små specialer, men der har ikke været tilstrækkelig interesse herfor og Slagelse frasiger sig derfor forsyningsforpligtelsen på område – også hvad angår de meget smalle specialer. Kommunen løser nu flest mulige opgaver i eget regi og kan indgå i bilaterale aftaler om specifikke ydelser, men må i øvrigt henvise kommunerne til at købe ydelser i København eller Odense. Hjælpemidler Også på dette område er der en bæredygtighedsproblematik, idet et fald i efterspørgsel efter de ydelser, der udbydes af Specialrådgivningen i Holbæk, truer forsyningssikkerheden på området. For 2011 er driftsunderlaget imidlertid sikret; men Holbæk vil indlede drøftelser af muligheden for et tættere samarbejde mellem kommunerne om den fremtidige udvikling og styring af Specialrådgivningen – herunder afdække mulighederne og interessen for at nedsætte en fælleskommunal styregruppe ved Specialrådgivningen.
Styregruppen har taget sagerne til efterretning.
Generelt Kommunerne gør opmærksom på, at analyser af struktur og indhold af pladser i forbindelse med den igangværende budgetlægning kan resultere i ændringer både i forbrug af pladser og i udbud af pladser ud over de ændringer, der allerede er indmeldt med de kommunale redegørelser.
Nye fokusområder De dyreste særforanstaltninger
Et landsdækkende vidensteam vedrørende problemskabende adfærd har i foråret 2010 gennemført en kortlægning af tilbud til borgere med problemskabende adfærd inden for områderne udviklingshæmning, senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelse. Kortlægningen omfatter personer, der benytter tilbud, hvor de årlige udgifter ligger på mellem ca. 1,8 mio. kr. til 6,9 mio. kr. årligt. Kortlægningen omfatter i alt 171 sager fra 71 kommuner, heraf 17 sager region Sjælland. Vidensteamet anbefaler, at der indsamles erfaringer med etablering af specialboenheder, herunder hvordan økonomiske fordele kan høstes. Kortlægningen tyder på, at der kan skabes en positiv udvikling for borgeren i form af bl.a. en reduktion i den problemskabende adfærd ved at etablere tilbuddene i sammenhæng med andre tilbud – hvorved der kan sikres at faglige indhold er af høj kvalitet og intensitet. I regi af styregruppen for rammeaftalen iværksættes i 2011 en indsamling af erfaringer med etablering af de dyreste særforanstaltninger med henblik på at beskrive løsninger, der både fagligt og økonomisk sikrer den bedste udnyttelse af de ressourcer, der anvendes på området. Takstudvikling KKR anbefaler, at taksterne for 2011, i lighed med 2010, maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint.
Byrådet 11.10.2010
674
Made with FlippingBook - Online magazine maker