325. Samlet resultat af budgetkontrollen pr. 1. august 2010
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2010-38146
Sagsfremstilling Resultatet af budgetkontrollen pr. 1. august 2010 har været behandlet i Økonomiudvalget den 13. september 2010. Efterfølgende har resultatet været behandlet i fagudvalgene.
Sagen fremsendes på ny med fagudvalgenes bemærkninger/beslutninger.
Resultatet af denne budgetkontrol er et samlet, forventet mindreforbrug på 6,9 mio. kr. i 2010 , når der foretages en samlet vurdering af både drift, anlæg og finansiering.
Nettoudfordringerne på driften er på 42,3 mio. kr., når der korrigeres for merindtægter på finansiering på 38,8 mio. kr. Merindtægterne skyldes hovedsageligt midtvejsregulering af bloktilskuddet, som videreføres til driftsbudgetterne. På anlæg forventes der mindreudgifter på 49,2 mio. kr. i 2010. Hovedparten af mindreudgifterne skyldes en forsinket gennemførelse af anlægsprojekterne og ventes anlægsoverført til 2011. Der indstilles bevillingsændringer på netto 7,1 mio. kr., hvoraf 13,5 mio. kr. er en særskilt bevilling til ekstraordinær betaling af refusionsberigtigelser for 2007 på sygedagpengeområdet. Når der ses bort fra denne, ekstraordinære sag, er kravet om, at alle tillægsbevillinger skal være finansieret, opfyldt. Den største udfordring på driften er fortsat Handicap-området, hvor der forventes yderligere budgetproblemer på 26 mio. kr. i 2010 udover bevillingen fra budgetkontrollen pr. 1. april 2010 på 11 mio. kr. For 2011 forudsættes gennemført en række opstramninger som behandlet i udvalget, men alligevel vurderes der behov for en rammeændring på 15,3 mio. kr. i 2011. De resterende budgetudfordringer på 25,2 mio. kr. på driften, hvor der ikke indstilles bevillingsændringer, løses enten ved stram styring på de enkelte områder resten af året, overførte underskud til 2011, eller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010. Politisk behandling Økonomiudvalget 13. september 2010 Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan: Sundhedsudvalget 20. september 2010 Ejendomsudvalget 20. september 2010 Lokaldemokratiudvalget 20. september 2010 Omsorgsudvalget (temamøde) 24. september 2010 Teknisk Udvalg 27. september 2010 Børneudvalget 27. september 2010 Kulturudvalget 27. september 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 27. september 2010
Byrådet 11.10.2010
638
Made with FlippingBook - Online magazine maker