Everdrup Sogneråd 1936-1939 (udenfor Transkribus)

Fomanden oplæste den i Anledning af Sogneraadsvalget i Marts Md. D. Aa. udfærdigede Valgliste, paa Hovedlisten er opført 750 Vælgere, medens der ingen er paa Tillægslisten, Særlister over de i Tiden fra 1. Jul til 15 Novb 1936 tilflyttede Valgberetigede udarbejdes senere. Hovedlisten fremlægges til Eftersyn paa Sogneraadets Mødesal fra 24 til 31 Januar d. A, Bekendtgørelse herom averteres i de 4 store politisiske Lokaldagblade, med Tilføjende at den endelige Besigtigelse af Valglisten finder Sted i et Sogneraadsmøde der afholdes 24. Febr. 1937 Kl. 7. Skattebetaling modtages indtil Kl. 6 Eftermiddag d. dag.

2. Behandling af Kommunens Overslag 1937/38 foretoges.

Menighedsraadet havde fremsendt Overslag til kirkelig Ligning for Aaret 1937/38 er der udskrevet Kr. 3.849.80 + Beløbet til Stiftsøvrigheden. Til Efterretning.

Ligning af de i Oktbr. Kvt 36 tilflyttede Personer foretoges.

Tilbud fra Brændselseffekten var indkommet fra følgende. Gisselfeld Kloster forlanger for Bøgekløv paa Skovningspladsen 8 Kr. pr. Rm. – 8.50 udkørt til fast Vej. Bækkeskov 8 Kr. pr. Rm. – 8.50 udkørt til fast Vej. Det vedtoges at købe 20 Rm. Aldersrentenydere 12 til Personens Hjem. 9 Rm. til Fattigunerstøttelsen + 4 Raftebunker – der fordeles saaledes, at man køber 21 Bur 2 Raftebk. fra Gisselfeld og 20 Rm. 2 Raftebk. fra Bækkeskov. Raftebunker Pris 7 Kr. Cirkulære fra Finansministeriet angaaende Nedsættelse af Tillægget til Indkomstskatten til Staten for 1936/37. Til Efterretning. Parcel. Hans Laurits Larsen, Bækkeskov Strand ansøger om Fornyelse af Beværterbevilling paa Matr. 2a-2f - 2s Bækkeskov der udløber 1. maj 1937 uden Ret til Udskænkning af stærke Drikke. Anbefaledes entemmigt. Cigarfabrikant Peder Pedersen, Everdrup beder sig fritaget for Hvervet som Formand for Sundhedskommissionen. Gdr. Carl Rasmussen valgtes i Stedet for 4 Aar til ¼ 1941 og tillige om Formand for Sundhedskommissionen. Sygeplejerske Frk. Anna Thomsen anmoder om, at der bag hendes Soveværelse indrettes et lille Køkken, idet hun anfører, at det i Længden er et Savn.da hun altid er afhængig af andre. Ligeledes forespørger hun om hendes Gang evt. kunne blive tapetseret. Henlagdes til nærmere Undersøgelse. Det vedtoges i ganske enkelte Tilfælde at fravige Reglerne om , at de der modtager Kødkort maa benyttes til anden Kødhandler for saa vidt Sognets Slagter ikke kommer paa Egnen, hvor paagældende bor.

Kassereren oplyste at Skatterestancen for Oktb. Kvt. 1936 var 8844 Kr. 35 Øre,

Kommunens samlede Restance pr. 1. Jan. 1937 udgør 27.753 Kr. 13 Øre.

Det vedtoges ved 1. Behandling at optage et Laan paa 20-30000 til Imødegaaelse af Skatterestance og Forøgelse af Kassebeholdning. Nærmere om Laanets Størrelse ved 2. Behandling. Kunstmaler Niemann, Bøgesø ønsker at sætte Grænsen mellem hans Have og Kommunevejen. Overlodes til Vejudvalget.

Mødet hævet

Vilh. Hansen -J. Rasmusen – H. Jørgensen – Kristjan Jensen – Peter Andersen – Joh. Hansen – Jul Nielsen – Jens Peter Nielsen – Niels Jensen

16

Made with FlippingBook - Online magazine maker