Endvidere ansøges om Tilladelse til Nedlægning af Vandrør i Sognevejenes Vejbælter i Henhold til vedlagte Ledningsplan og om Sogneraadet vil betale for Brandopsatsene med 120 Kr. pr. Stk. mod at Kommunen maa tage gratis Vand fra Brandstanderne. Det vedtoges ved 1. Behandling at yde den begærede Kommunegaranti samt at give Tilladelse til Nedlægning af Vandrør i Vejbelægningen mod at der opsættes 4 Brandopsatser paa Hovedledningen, som bl.a. kan give tilstrækkeligt Vand til Brandsprøjte, dog at Kommunen til disse yder 50 Kr. pr. Stk. Sogneraadet vil søge Forhold og Anvendelse tilknyttet Vandværkets Laan til dette. Det tiltraadtes enstemmigt.
Socialudvalget forelagde Forslag til reglement og Kostordning for ”De gl. Hjem” af Sogneraadet.
Vejudvalget forelagde Forslag til en ny Inddeling af Snekastningsdistrikterne der godkendtes.
De nuværende Snefogeder genvalgtes og udgør Gdr. Anders Sørensen, Krymplinge, Parcel. Fr. Olsen, Størlinge valgtes for Krymplinge og Størlinge Distrikt der er sammenlagt. Forp. M. Schou, Bækkeskov valgtes for dette Distrikt. Til Snefoged for Hovedlandevejen valgtes Tømrer F. Hansen, Engelstrup og for gl. Landevej Parcel. Chr. Jensen, Bækkeskov. Præstø Amtsraad fremsender Udkast til Snekastningslov og udbeder sig Sogneraadets Bemærkninger hertil samt Forslag fra Sogneraadet om Fortsættelse af Betalingen for Snekastning i H. t. § 6 Stk. 1 i Lov Nr. 158 af 13/4 1938. Det fremsendte Udkast til Snekastningsregulativ vedtages ligesom Betalingen for Snekastning i H. t. til Lovens § 6 Stk. 1 foresloges det til 1 Kr. 18 Øre pr. Time. Landssagfører N. Engelsted, forelægger paa Vognmand Niels Larsen Fakses Vegne om Regning paa 410 Kr. ved rørende Kørsel som Niels Larsen har udført for Kommunen under Vejarbejde som var overdraget Entreprenør Jensen i Fakse. Afvistes som Kommunen uvedkommende. Parcelejerske Katrine Hansen, Hemmestrup ansøger om Tilskud til et Dræningsarbejde projekteret til et Beløb af 400 Kr. Anbefaledes.
Grundforbedringsudvalget fremsender Opgørelse over Grundforbedringsarbejdet ved Everdrup Præstegaard opgjort til en samlet Udgift paa 1901 Kr. 86 Øre.
Skatteraadet fremsender Skatteansættelsen for 1938-39 der udviser en Udskrivning paa
Indkomstskat 3283.75
Formue 1138.93
Forhøjelse 492.35
= 4915 Kr.3 Øre
Hver Omgang ved Snekastning deles i 2 Afdelinger.
Mødet hævet
Vilh. Hansen -Juul Nielsen – Alfred Andersen -Kristjan Jensen – P. Andersen - Johs. Hansen – Oluf Jørgensen -J. Rasmussen
Sogneraadsmøde d. 21. Sept. 1938
Efter at Sogneraadet D.D. havde afholdt det aarlige Vejsyn over Kommunens Veje afholdt man Møde.
69
Made with FlippingBook - Online magazine maker