Et Andragende fra Pcl. Sofus Rasmussen m. fl. Af Torpe om et Tilskud til Istandsættelse af den private Vej fra Torpe til Tybjerggaards Mose og Skov, henlagdes.
Herluflille Husflidsskole andrager om Tilskud, bevilligedes som tidligere Aar.
Efter Andragende fra Sognefoged P. Nielsen og Jens Jensen vedtog man at overføre deres Tilsynspligt af Nybygninger i Kommunen til Skorstenssynet = Skorstensfejeren.
Raunstrup Ungdomsskole andrager om Fritagelse for at svare Ejendomsskat til Kommunen, afvistes.
Efter Henstilling fra Vejudvalget vedtog man at Istandsætte et Stykke af Hovedvejen og et Stykke af Torpevejen, endvidere vedtog man som Supplement til Branddammen i Gelsted at anvise Pcl. Carl Jensens Vandgrav, til at forhandle med ham herom overlades til Chr. Jørgensen og Johs. Jensen, samtidig vedtog man at henvende sig til Amtsvejassistenten om et Projekt for Istandsættelse af Raunstrupvejen for Refusion af Vejmillionerne. Fra Skolekommissionen var fremsendt Plan, Grundris og Tegning af den paatænkte Centralskole, samt en skriftlig Udtalelse fra Sognets Lærerkræfter, Skoleformanden ang. efter en Del Forhandling vedtoges Skolekommissionens fremsendte Forslag med 5 Stemmer for og 3 Stemmer imod, et Medlem var fraværende grundet paa Sygdom, Sagens Akter videresendes til Skoledirektionen med følgende Rettelse: Sogneraadet paataler overfor Sogneraadsformanden følgende: Skrivelsen til Skoledirektionen af 8/8 1936 er refereret i en Form som giver det Udseende af at Sogneraadet støtter Protesterne mod Opførelse af Centralskole. Forholdet er jo det modsatte. Udskriften af Forhandlingsprotokollen af 2/7 1936 er refereret som en Skrivelse fra Kristen Larsen, medens det rigtige Forhold er at Skrivelsen er en Sogneraadsvedtagelse.
Tilbud paa Opførelse af en Lejlighed paa Alderdomshjemmet til en Sygeplejerske. Tømrer Chr. Nielsen, Herlufmagle Kr. 1145 + Kr. 100, Murer Aage Nielsen Kr. 300, som blev vedtaget.
Det vedtoges at afkræve Ingeniør Lind, Trælløse for den af hans Maskiner paa Trælløsevejen forvoldte Skade 50 Kr.
Det vedtoges angaaende Skatterestance til Kommunen at Strafrenten gøres effektiv fra og med 1/1 1937 for de Restancer som er overgivet til Sognefogederne.
Mødet hævet
P. Jacobsen – Kresten Larsen – Sofus Knudsen – Johs. Jensen – Chr. Jørgensen – Alb. Henriksen – Laurits Hansen – Hans J. Frederiksen
Mandag de. 21/12 1936 afholdtes Møde, hvor der foretoges:
Det reviderede Regnskab for 1935/36 blev underskrevet.
Overslaget for 1937/38 vedtaget ved første Behandling.
78
Made with FlippingBook - Online magazine maker