Herlufmagle Sogneråd 1931 – 1937 (udenfor Transkribus)

Landsoverskatteraadet meddelte, at Pastor Artbergs Selvangivelse for 1930-1931 var taget til Følge, saaledes at hans Ansættelse var 43,73 Kr.

Vilh. Neimann opsagde sin Stilling som Kommunens Skatteopkræver, det vedtoges at udbyde Skatteopkrævningen og indkalde skriftlige Tilbud paa tidligere aftalte Kontioner, dog at Skatteopkræveren har Lov at opkræve Skat til den 31. i den 2. Maaned i det Kvartal, hvor Skatten er forfaldet.

Landpost Ferdinand Andersen, Sandved anmodede om Afslag paa sit Bidrag til sin fraskilte Hustru. Sogneraadet mente ikke at kunne nedsætte den tidligere Sum, der er følge af Dom i Skilmissesagen.

Sofie Jensen, Gelsted klagede over Brønden til Stedet. Sogneraadet mente, at det kunne overlades til Bygningsudvalget, naar det skal ud at se paa Bygninger til Foraaret.

Rasmus Sørensen, Herlufmagle androg om Aldersrente, bevilligedes med 44 Kr. pr. Md.

Det vedtoges at betale 2 Kr. Sygekassekontigent for Arbm. Kristen Hansen, Herlufmagle.

Det vedtoges at herværende Sogneraad skulde modtage og administrere en Arv, som er testamenteret Arbm. Jens Peter Jensens Hustru (Alderdomshjemmet) gennem Dommerkontoret i Sorø.

Københavns Telefon A.S. anmoder om Tilladelse til at lægge Kabler i Vejen paa et efter vedlagt Plan nærmere beregnede Veje. Tilladelsen meddeltes, naar Selskabet udbedrer de eventuelle Skader, der maatte forvoldes paa nævnte Veje.

Arbm. Hans Chr. Hansen, Gelsted (Købmandshandel) anmoder om Betaling af Sygekassekontingent, kunde ikke bevilliges.

Peter Chr. Frandsen, Herluflille androg om Aldersrente efter 68 Aar, bevilligedes med 37,75 pr. Maaned.

Separeret Kone Maren Christine Mathilde Jørgnsen, født Nielsen erkendtes forsørgelsesberettiget her paa foranledning af København Magistrats 3. Afdeling.

Jens Hansen, Gelsted androg om betaling af Sygekassekontingent, kunde ikke bevilliges.

Arbm. Julius Haakonsen anerkendtes forsørgelsesberettiget her paa foranledning af Vallekilde-Høve Sogneraad.

Herluf Petersen, Julebæk androg om en Hjælp paa 30 Kr. til videre Uddannelse i Sadelmagerfaget paa Teknologisk Institut, kunde ikke bevilliges.

Aldersrentenyder Johanne Andersen, Gelsted bevilligedes 10 Kr. pr. Md. fra 1. Februar som Sygehjælp.

Der udbetales Brændselshjælp paa 15 Kr til nogle nærmere betegnede Aldersrentenydere.

Ungkarl Lars Jørgensen, født den 3. August 1907 ved Broksø som Søn af Parc. Peter Jørgensen, Broksø anerkendes forsørgelsesberettiget paa Foranledning af Sandby-Vrangstrup Kommune.

Parcelist E. Sørensen, Herluflille meddeltes Tilladelse til at have et Plejebarn.

8

Made with FlippingBook - Online magazine maker