82. Parkering i bymidten - nedlæggelse af parkeringsfonden
Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen
Sagsnr.: 2013-15782
Sagsfremstilling Det er vanskeligt, at tilvejebringe nye parkeringspladser i bymidten, både på privat grund og på offentlige arealer. Ved nybyggeri og ved ændret anvendelse af ejendomme er der i bygningsreglement og i lokalplaner krav til etablering af parkeringspladser på egen grund. Kan kravet ikke opfyldes, kan der meddeles dispensation. Som vilkår for dispensation kan kommunen opkræve et beløb svarende til omkostningerne ved etablering af en plads inkl. køb af grundareal. Kommunen skal så tilvejebringe en p-plads i rimelig afstand fra byggeriet. Hele bymidten kan betragtes som værende inden for grænsen, inden for 5 år. Hvis en erstatningsplads ikke etableres, skal grundejeren have tilbagebetalt sit bidrag. Kravet om etablering parkeringsplads har en meget uheldig indvirkning på nye anvendelser af butikslokaler i bymidten, så fx cafeer, restauranter og lignende opgiver at etablere sig. Indtil der måtte blive truffet beslutninger om etablering af egentlige p-huse eller anden parkering ude af niveau, er det vanskeligt at finde steder, hvor det er rimeligt at lave nye p-pladser, og det er også sket, at bidrag er blevet betalt tilbage. Det er centerets opfattelse, at bymidten netop nu har mere brug for aktiviteter i butikkerne end for p-pladser, og i erkendelse af, at erstatningspladser er svære at etablere, foreslås det, at der ved ændret anvendelse inkl. mindre bygningstilpasninger, men ikke ved nybyggeri eller større ombygninger, gives dispensation fra p-krav, der ikke kan opfyldes på egen grund, uden krav om bidrag til p-fond.
Retningslinjen foreslås at gælde indtil der foreligger en vedtaget politik, der fastlægger placering og indretning af bymidteparkering i et længere perspektiv.
Vedtages forslaget, vil der være et mindre beløb i p-fonden, der skal tilbagebetales ud fra ligelighedsbetragtninger, og det kan ikke afvises, at enkelte, der har opgivet at gennemføre et projekt på grund af p-krav, vil føle sig forkert behandlet. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at saldoen i P-fonden p.t. er 262.462,03 kr., hvori er fratrukket et beløb på 15.579,87 kr., som henstår til modregning ved næste overførsel til anlæg. Skal de 2 bidrag, som p.t. står i fonden tilbagebetales, vil dette beløbe sig til i alt 278.041,90 kr.
Lovgrundlag Planlov og Byggelov
Politisk behandling Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Ejendomsudvalget Byrådet
Sagens bilag Notat fra Center for Plan og Erhverv (Udsendes kun elektronisk)
Byrådet 28.05.2013
202
Made with FlippingBook - Online magazine maker