Byrådets møde 2013

185. Salg af Mågevej 48, Fuglebjerg

Sagsbeh.: Janne Mette Madsen

Sagsnr.: 2012-53284

Sagsfremstilling Mågevej 48 i Fuglebjerg er et parcelhus, som har været anvendt og indrettet som udlejningsbolig til en handicappet borger. Boligen står nu tom. Boligareal 190 kvm., overdækning/ carport på 50 kvm., gasbetonhus opført 1976 med tilbygning i 1993 (specialindretning til kørestolsbruger, soverum, bade- og toiletforhold og separat indgangsparti). Grundareal på 798 kvm., placering i større boligområde med pænt fællesareal som nabo. Huset fremstår noget slidt og med ringe vedligehold og usammenhængende tilbygning.

Mæglervurderinger indhentet i december måned 2012 på mellem 850.000 – 895.000 kr.

Administrationen indstiller, at forvaltningen gives bemyndigelse til at forhandle med tilbudsgivere om vilkår, overtagelsesdag og pris, og herunder give endelig accept af købstilbud, og at sagen derfor allerede nu oversendes Byrådet til bevilling og godkendelse heraf, indenfor nedenstående beløbsramme. Begrundet i ønsket om et hurtigt salg og hurtigt svar til tilbudsgivere. Økonomiudvalget orienteres løbende om salgsbestræbelser, resultat og kan efter behov evt. beslutte ændringer til forvaltningens bemyndigelse (beløbsramme). Den seneste ejendomsvurdering fra 2012 er på 1.650.000 kr. Grundværdi 319.600 kr. Anslået markedsværdi 600.000 kr. Omkostninger til mægler anslået til 55.980 kr. ekskl. moms for salgsarbejde, markedsføring og dokumentationsomkostninger samt udgifter til tilstandsrapport, ejerskifteforsikring og energimærke. Tilføjet sagsfremstillingen – 29. januar 2013: Byrådet besluttede den 29. januar 2013, at ejendommen udbydes til salg, og at forvaltningen bemyndiges til at sælge indenfor en ramme på 750.000 kr. Efter forgæves udbud og løbende nedsættelse af udbudspris er der nu forhandlinger om en salgspris på 600.000. kr., men altså under grænsen for bemyndigelsen. Bemyndigelsen indstilles derfor ændret, da ejendommen vurderes ikke at kunne indbringe en pris på 750.000 kr. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der foreligger anlægsbevilling på 80.000 kr. i udgift og 800.000 kr. i indtægt fra Byrådets møde den 29/1-2013. I forbindelse med budgetkontrollen pr. 1/4 – 2013 blev driftsbudgettet på 24.000 kr. i udgift og 61.000 kr. i indtægt overført fra Ejendomsudvalgets område. Herefter udgjorde den samlede bevilling i alt 104.000 kr. i udgift og 861.000 kr. i indtægt.

I forbindelse med budgetkontrollen på 1/10-2013 søges indtægtsbevillingen reduceret med 211.000 kr. til 650.000 kr.

Lovgrundlag Styrelseslovens § 68 om offentlig udbud.

Byrådet 05.11.2013

459

Made with FlippingBook - Online magazine maker