Byrådets møde 2013

192. Endelig vedtagelse af udbygningsaftale vedr. lokalplanforslag 045 - Ejlersvej

Sagsbeh.: Birgitte Gregersen

Sagsnr.: 2012-67211

Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 045, hvor der planlægges for boliger og dagligvarebutik ved Ejlersvej i Næstved, har Nordicom sammen med sin rådgiver Rambøll arbejdet med at finde en acceptabel løsning på de trafikale forhold i samarbejde med Center for Trafik. I den trafikale vurdering, der er udarbejdet til projektet, foreslås det at vejbetjene den nye bebyggelse på Ejlersvej 73-77 med vejadgange fra både Østre Ringvej og Lupinvej. Adgangsvejen fra Østre Ringvej betjener primært trafik relateret til butikken, mens adgangsvejen fra Lupinvej kan betjene både de nye boliger samt butikken. Det forventes, at trafik til butikken via Lupinvej primært vil være fra boligområdet mod vest. Vejadgangen på Østre Ringvej etableres som et vigepligtsreguleret T-kryds umiddelbart nord for stibroen. Udkørslen bør dimensioneres til personbiler og etableres kun med højre-svingsmulighed. Det vil sige, venstresving ud fra grunden til Østre Ringvej forbydes, hvilket udover skiltning bør understreges med en midterhelle, der leder trafikken til højre. Den skitserede løsning betyder, at den overordnede cykelrute på Ejlersvej ikke belastes yderligere på grund af projektet. Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer frivilligt kan indgå en aftale med kommunen om bidrag til udbygning af infrastrukturen. Nordicom ønsker således at finansiere og udføre de foreslåede ombygninger på Østre Ringvej.

Der skal tages stilling til, om udbygningsaftalen kan godkendes.

Lovgrundlag Planloven §21b

Supplerende bemærkninger Teknisk udvalg godkendte den 05.11.2012 udkast til udbygningsaftale Økonomi udvalget godkendte d. 17.06.2013 udkast til udbygningsaftale. Byråd godkendte d. 25.06.2013 udkast til udbygningsaftale.

Forslag til udbygningsaftalen har været i høring samtidig med lokalplanforslag 045.

Baggrunden for at sagen har været udsat er, at udbygningsaftalen skal følges med lokalplan 045 og det tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplansagen har afventet forhandling med staten om detailhandelsplanlægningen. Denne forhandling er nu afsluttet og staten har skriftligt meddelt, at de ophæver deres indsigelse.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byråd

Sagens bilag Underskrevet udbygningsaftale (Bilaget udsendes kun elektronisk)

Byrådet 17.12.2013

485

Made with FlippingBook - Online magazine maker