Byrådets møde 2013

Der er søgt om tildeling af elitefacilitetsmidler, der administreres af Lokale og Anlægsfonden. Fonden behandler for nuværende denne ansøgning.

Anlægstilskuddet består af 5 mio. kr. fra Næstved Kommune, og 2,65 mio. kr. i driftstilskud fra Næstved Kommune i 2013 og 2014 og 1. kvartal 2015.

Såfremt det ikke lykkes for Næstved Hallerne at gennemføre ovenstående finansieringsplan (både lån og tilskud fra sponsorer og fonde), vil det enten medføre, at Næstved Kommune skal bidrage med et større anlægstilskud end de 5 mio. kr., eller at projektet ikke kan gennemføres.

Næstved Kommune kan støtte opførelse og drift af selvejende haller, dog ikke den del der vedrører kommercielle forhold (koncerter og andre private arrangementer).

Næstved Kommune har gennemgået Næstved Hallernes driftsbudgetforslag for 2015. Kommentarerne vedlægges, sammen med driftsbudgetforslaget.

Konklusionen på driftsbudgettet er, at de budgetterede indtægter og udgifter er følsomme overfor udsving af specielt udlejning af hallen til arrangementer. Herudover er der ikke indgået bindende aftaler med forpagter af restaurant og fitness. Næstved Hallen oplyser, at de har kontakt med flere, som er villige til indgå aftaler med Næstved Hallen. Der foreligger en underskreven hensigtserklæring vedr. fitness, og der har været forhandlinger med potentielle kvalificerede forpagtere. Udgifterne til renter og afdrag skal tilrettes hvis der indgås aftale med Lokale og Anlægsfonden om lån over 20 år, i stedet for den oprindelige forudsætning med lån over 30 år fra et realkreditinstitut. Næstved Hallen oplyser, at der foretages en ny tilretning af budgettet, når der forelægger endeligt lånetilbud på både realkredit og banklån. Næstved Hallen har fået foretaget en følsomhedsberegning af det samlede budget, som viser mulige udsving mellem et overskud på 150.000 kr. og et underskud på 450.000 kr. i forhold til det nuværende budgetforslag. Følsomhedsberegningerne er baseret på et udsving på indtægterne på +3% til -7%. Udgifterne er baseret på en følsomhed på +- 5%. Følsomhedsberegningerne skal tillægges kommentarerne fra Næstved Kommune.

Budgetforslaget viser et overskud på 240.000 kr.

Det skal samtidig bemærkes, at der skal deponeres i henhold til lånebekendtgørelsens regler herom, hvis der stilles kommunal garanti i forbindelse med optagelse af de nødvendige realkreditlån til projektets gennemførelse. Lokale og Anlægsfonden har fremsendt referat fra mødet med Næstved Hallerne og Næstved Kommune den 2. december 2013. Lokale og Anlægsfonden omtaler muligt lån op til 45 mio. kr., og ikke 50 mio. kr., som der pt. er i Næstved Hallens finansieringsforslag. I referatet præciseres en række krav til Næstved Hallerne. De forventede indtægter fra fonde på 4,5 mio. kr. og 2,5 mio. kr. fra lokal indsamling skal dokumenteres gennem yderligere oplysninger om, hvor der er søgt midler og hvad der pt. er samlet ind. Lokale og Anlægsfonden beder endvidere om at der bliver udarbejdet en revisionspåtegnet følsomhedsberegning på følgende: - byggeriet bliver 20 % dyrere (byggeriet er i totalentreprise, totalentreprisesummen på 68,3 mio. kr. ligger fast i henhold til udbudsmaterialet) - driftsudgifterne bliver op til 25 % større - indtægterne bliver op til 20 % lavere

Referatet fra mødet med Lokale og Anlægsfonden vedlægges som bilag.

Byrådet 17.12.2013

509

Made with FlippingBook - Online magazine maker