Byrådets møde 2013

210. Ansøgning om godkendelse af Skema A til gennemførelse af helhedsplanen for Spjellerup

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

2013-60946

Sagsfremstilling BoligNæstved anmoder om tilladelse til at begynde gennemførelsen af helhedsplanen for Afdeling 18, Spjellerup, som omfatter renovering af 10 lejligheder. For at kunne starte dette arbejde skal byrådet godkende Skema A for helhedsplanen og give de krævede lånegarantier for gennemførelse af byggeriet. Helhedsplanen omfatter alle afdelingens 8 familieboliger og 2 ungdomsboliger. Den samlede udgift til gennemførelsen af helhedsplanen er 7,481 mio. kr. og omfatter i hovedtræk følgende områder:

- Renovering af facader og tag - Udskiftning af vinduer og døre

- Etablering af mekanisk ventilation - Etablering af alternativt varmeanlæg - Fugtsikring af badeværelser - Ombygning af 4 boliger til tilgængelighedsboliger - Modernisering af 2 mindre loftboliger

Kommunale lånegarantier. Anlægsudgiften finansieres på følgende måde:

Støttede realkreditlån ……………………………………………………………. 4.290.000 kr. Ustøttede realkreditforeningslån ……………………………………………………………. 3.121.000 kr.

Finansiering over trækningsretten

…………………………………………………………….

70.000 kr.

I alt

……………………………………………………………. 7.481.000 kr.

For at kunne optage det støttede lån, er det et krav, at kommunen garanterer for den del af lånet, som ligger over 60 % af ejendomsværdien. BoligNæstved søger om lånegaranti på max. 4.290.000 mio. kr. for det støttede lån. Landsbyggefonden dækker 50 % af kommunens eventuelle tab ved garantiforpligtigelsen. I forbindelse med ansøgning om Skema B vil kreditforeningerne, ved indhentning af finansieringstilbud, foretage beregninger af ejendommes værdi. Beregningen vil blive lagt til grund for fastsættelse af den del af det støttede lån, som ligger over 60 % af ejendomsværdien. I helhedsplanen er restgælden på de oprindelige lån angivet til 1,8 mio. kr.

BoligNæstved søger endvidere 100 % lånegaranti for det ustøttede lån på 3.121.000 kr.

Femtedelsordningen: BoligNæstved søger endvidere om godkendelse af kommunens deltagelse i femtedelsordningen med 50.000 kr., som kan ydes som lån. Den samlede kapitaltilførsel ved femtedelsordningen på 250.000 kr. vil blive lagt i kapitaldepot, hvorfra der årligt trækkes et beløb som tilskud til huslejenedsættelse. Huslejen: BoligNæstved oplyser, at huslejeniveauet i afdelingen er på gennemsnitlig 761,- kr./m2 om året, hvilket er højt for området. På den baggrund indgår der i støtten til helhedsplanen også støtte til nedbringelse af huslejen.

Byrådet 17.12.2013

524

Made with FlippingBook - Online magazine maker