214. Årsresultat, årsrapporter og handleplaner for skolerne 2012/13
Sagsbeh.: Birthe Nina Hansen
Sagsnr.: 2013-4225
Sagsfremstilling På politikområdet Undervisning følger virksomhedernes regnskabsår skoleåret (dog ikke klubberne). Årsresultatet for skoleår 2012/13 fremlægges hermed. Årsresultatet - drift Der er i skoleåret 2012/13 i alt 20 selvforvaltningsvirksomheder, der har regnskabsår lig skoleåret. Der er 17 folkeskoler, Naturskolen, Sejlskolen og Ungdomsskolen. Virksomhederne har tilsammen 4.231.699 kr. i akkumuleret overskud, hvilket er en forbedring på 12.635.384 kr. i forhold til underskuddet på 8.403.685 kr. i 2011/12. Resultatet skyldes at virksomhederne har fået tilført lockoutmidler på i alt 19.134.127 kr.
Det samlede resultat (inkl. overførsler fra tidligere år) fordeler sig, så 5 virksomheder har underskud, og 15 virksomheder har overskud.
De 5 virksomheder, der har underskud, overstiger alle de tilladte 3 %. 3 virksomheder har formindsket deres underskud. Det er Herlufmagle Skole, Fladsåskolen og Holmegaardskolen. 2 virksomheder har forøget deres underskud. Det er Borup Ris Skolen og Sydbyskolen.
Af de 15 virksomheder, der har overskud, overstiger 9 de tilladte 3 %. Skoler, der ved udgangen af skoleår 2012/13 har overskud over 3 %, skal udarbejde handleplan.
Handleplaner for virksomheder med mere end 3 % i underskud Herlufmagle Skole, Fladsåskolen, Holmegaardskolen og Sydbyskolen har tidligere udarbejdet handleplaner for nedbringelse af gælden. De har nu udarbejdet opfølgning på handleplanerne. Kildemarkskolen har udarbejdet handleplan for skoleåret 2011/12, men for skoleåret 2012/13 er Kildemarkskolens underskud vendt til overskud. Der er ikke tidligere lavet handleplan for Borup Ris Skolen. Der henvises til resume af årsrapporter. Handleplaner for virksomheder med mere end 3 % i overskud Holsted Skole, Hyllinge Skole, Kalbyrisskolen, Karrebæk Skole, Korskildeskolen, Ll. Næstved Skole, Rønnebæk Skole, Sjølundsskolen og Susålandets Skole skal udarbejde handleplaner for anvendelse af overskuddet. Der henvises til resume af årsrapporter. Specielt vedr. Holmegaardskolen I forbindelse med skolelederens fratrædelse bad Center for Uddannelse skolen redegøre for årets økonomiske resultat og plan for fortsat gældsafvikling. Her kom det frem, at skolen har lavet et underskud på årets drift på 732.468 kr. i stedet for at afdrage 158.758 kr., som handleplanen foreskrev. Den primære årsag er en tabt ankesag på 650.000 kr. Tildeling af lockoutmidler gør dog, at skolen afvikler 1.352.631 kr. på gælden. Skolen har nu en restgæld på 4.301.099 kr. I forbindelse med denne gennemgang og redegørelse, hvor også planlægningen af indeværende skoleår blev drøftet, viste det sig nødvendigt, at der snarest foretages større justeringer og opstramninger i forhold til indeværende skoleår. Ifølge handleplanen skulle skolen afdrage 1.751.982 kr. i skoleåret 2013/14, men ved
Byrådet 17.12.2013
534
Made with FlippingBook - Online magazine maker