Hegnsynet tager ved hegnsynsforretninger blandt andet stilling til tvister i forbindelse med rejsning af nye hegn, ombytning, ændring og sløjfning af hegn samt hegnenes vedligeholdelse. For hver kommune nedsættes et hegnsyn bestående af tre medlemmer, af hvilke det ene medlem beskikkes som formand.
For hvert medlem beskikkes en personlig suppleant. Medlemmerne af hegnsynet og disses suppleanter beskikkes af kommunalbestyrelsen for en periode, der svarer til kommunalbestyrelsens valgperiode. Hegnsynets medlemmer kan alene vælges blandt kommunens egne borgere. Mindst et medlem skal være plantningskyndigt. I kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem. Der stilles i loven ingen bestemte uddannelseskrav til det plantningskyndige eller bygningskyndige medlem af hegnsynet.
Om fornødent kan der i en kommune nedsættes to eller flere hegnsyn med hvert sit distrikt. Det anbefales at nedsætte et hegnsyn.
Personer, der er fyldt 60 år, har ikke pligt til at lade sig beskikke. Den, der har fungeret som synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Byrådet skal udpege tre medlemmer og tre personlige suppleanter, som ikke behøver at være medlemmer af Byrådet. Byrådet udpeger formanden.
Lovgrundlag Lov om hegn kap. V.
Made with FlippingBook - Online magazine maker