For medlemmer af Børne- og Ungeudvalget gælder bl.a. forvaltningslovens almindelige regler om habilitet. For at undgå eventuelle habilitetsproblemer, bør de byrådsmedlemmer, der udpeges til Børne- og Ungeudvalget, ikke tillige være medlemmer af kommunens Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalg, hvor forvaltningen af kommunens børnesociale opgaver hører til.
Udpegningen har virkning for Byrådets funktionsperiode 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Udpegning af de to medlemmer sker ved forholdstalsvalg, medmindre der indgås aftale mellem partigrupperne om udpegningen. Forholdstalsvalg sker ved anmeldelse af valggrupper for borgmesteren, og de 2 medlemmer med tilhørende personlige stedfortrædere fordeles forholdsmæssigt ud fra valggruppernes mandatmæssige størrelse på de anmeldte valggrupper efter de særlige regler i kommunestyrelsesloven (den såkaldte d´Hondtske-metode). Administrationen har desuden indstillet, at stedfortrædere kan "krydse", således at stedfortræderen fra den ene valggruppe kan repræsentere medlemmet fra den anden valggruppe. Dette sker af hensyn til afviklingen af møderne som ofte indkaldes med kort varsel. Lovgrundlag
Retssikkerhedsloven §§ 18-21.
Made with FlippingBook - Online magazine maker