Byrådets referater 2025

Byrådet 25.03.2025

31. Beslutning om driftsoverførsler til 2025

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 17.03.2025 Byrådet (godkender), 25.03.2025

Administrationen fremlægger ønsker til driftsoverførsler fra 2024 til 2025 på fagområderne. Der anbefales overført 37,1 mio. kr. plus 3,911 mio. kr. til skolebøger. Administrationens forslag betyder, at hele overskuddet i 2024, er søgt overført til 2025. Det har givet mulighed for at indstille positive overførselsbeløb på de fleste udvalg og samtidig, at underskuddet på politikområde Børn og Unge er reduceret fra 19,0 mio. kr. til 4,8 mio. kr. Som noget nyt har fagudvalgene fået forelagt administrationens forslag til overførsler. Alle fagudvalgene anbefaler administrationens indstilling. Indstilling Administrationen indstiller, at

1. der gives bevilling på 37.069.406 kr. i driftsoverførsler til 2025. 2. der gives bevilling på 3.911.000 kr. til skolebøger. Beslutning Økonomiudvalget, 17.03.2025

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 25.03.2025 Ad 1: Godkendt med den tilføjelse, at det dækker undervisningsmaterialer generelt. Ad 2: Godkendt.

Sagsfremstilling Denne sag handler om driftsoverførsler, men den hænger også sammen med virksomhedsoverførsler og anlægsoverførsler

Der er tre typer af overførsler mellem årene og reglerne er forskellige.

Driftsoverførsler dækker fagområderne og der er ingen automatik i overførsel, men der kan ansøges om overførsel af overskud. Det er byrådet, der beslutter, hvad der bliver overført. Virksomhedsoverførsler er "automatiske" for så vidt angår underskud og overskud op til 2 %. Har en virksomhed overskud over 2 % (for nogle virksomheder er grænsen 5 %) kan der søges dispensation. Er overskuddet større end 2 % og der ikke er søgt dispensation, eller er overskuddet større end den ansøgte dispensation, overføres det ikke. Disse overskud, som ikke kan overføres til virksomhederne, overflyttes til fagområderne.

Made with FlippingBook - Online magazine maker