Byrådets referater 2025

Områder der ikke kan overføres Opgørelsen af hvor meget overskud der er i regnskab 2024, som potentielt kan overføres, er uden de områder, hvor over- eller underskud ikke kan overføres ifølge vores økonomistyringsregler. Det drejer sig om områderne: Ældreboliger, Affald, Arbejdsmarked og KMF. Ældreboliger og Affald kan ikke overføres, da det er hhv. lejernes og borgernes penge. Arbejdsmarked kan ikke overføres, da over- eller underskud vil blive modsvaret af efterregulering af bloktilskud fra staten. Efterreguleringen er ikke nødvendigvis én til én, men pga. den automatiske regulering fra statens side er det i kommunens økonomistyringsregler besluttet, at der ikke kan overføres over- eller underskud. Økonomi Administrationen oplyser, at Børne- og Uddannelsesudvalget d. 3/3-2025 har besluttet, at der skal flyttes en andel af Unge- og Specialpædagogisk netværks overskud til fagområdet Børn og Unge. Der skal flyttes 860.000 kr. ud af overskud på 1.623.105 kr. Det betyder, at underskuddet på fagområdet Børn og Unge nedbringes fra 4.840.138 kr. til 3.980.138 kr.

Bilag Bilag 1: Driftsoverførsler

Made with FlippingBook - Online magazine maker