Byrådets referater 2025

I den aktuelle situation er det administrationens anbefaling at udnytte lånerammeopgørelsens samlede lånemulighed på 18.001.847 kr. til hjemtagelse af lån, hvilket er i god overensstemmelse med det budgetterede låneoptag i 2025 på 18,05 mio. kr. Låneramme 2024 Opgørelsen af restlånerammen for 2024 giver mulighed for yderligere låneoptagelse på 18,0 mio. kr. Opgørelsen vedrører alene områder omfattet af automatisk låneadgang, da restlåneramme 2024 hverken omfatter nye lånedispensationer for 2024 eller lånedispensationer videreført fra 2023. Ift. til den automatiske låneadgang, kan de samlede energibesparende foranstaltninger inkl. vejbelysningen opgøres til 12,06 mio. kr. Derudover udgør udfasning af fossil opvarmning 5,94 mio. kr. Låneramme 2025 Næstved Kommune er ikke bevilget særlige lånedispensationer i 2025 pba. konkrete ansøgte anlægsprojekter. Låneberettigede udgifter i 2025 vil derfor alene omfatte udgifter med automatisk låneadgang pba. faktisk forbrug. Det gælder lån til jordkøb, almindelige energibesparende foranstaltninger og udfasning af fossil opvarmning på hhv. 4,25 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 5,0 mio. kr. Låneramme 2025 (til forventet låneoptag i 2026) udgør i alt 11,75 mio. kr. Der er ikke et aktuelt likviditetsbehov, som lægger op til anbefaling omkring et aconto lånoptag i 2025. Traditionelt optages heller ikke lån med automatisk låneadgang før udgifterne er faktisk afholdt. Så derfor medtages ingen aconto lån vedr. 2025. Specifikation af lånerammeopgørelsen Den samlede aktuelle lånoptagelse vedr. 2024 på 18.001.847 kr., kan hjemtages over maksimalt 25 år. I nedenstående opgørelse gælder at + = større lånoptagelse og - = mindre lånoptagelse. Den samlede låneramme opgøres på følgende måde:

Udgifter med automatisk låneadgang 2024:

Låneopgørelse

Energibesparende foranstaltninger Energirenovering af vejbelysning Udfasning af fossil opvarmning Samlet restlåneramme 2024

3.105.244 8.956.894 5.939.709 18.001.847

Bevillingsmæssigt giver lånoptagelsen ingen ændringer, da der i år er fuldstændig sammenhæng til det oprindelige budget. Til gengæld kendes lånets ydelse/rente ikke før lånets endelige hjemtagelse. I denne sag lægges der derfor ikke op til bevillingsændringer. Disse indgår naturligt i budgetkontrollerne på politikområde Finansiering. Udover en løbende vurdering af likviditet/låneoptag, så foretages tilsvarende beregninger af deponering samt afledte terminsudgifter til renter og afdrag, der løbende vurderer konsekvensen af hjemtaget/udskudt låneoptag. I den løbende vurdering har den aktuelle renteudvikling særlig fokus. Det anbefales derfor, at konsekvensberegningerne medtages i den samlede vurdering sammen med udviklingen i øvrige lån ved budgetkontrollerne på politikområde Finansiering. Økonomi Administrationen oplyser, at låneoptagelsen i Næstved Kommune er traditionelt hjemtaget som 25 årige lån med terminsudgifter, der omfatter løbende gældsafvikling. I budgetforliget for 2024 blev det besluttet fremadrettet i budgetperioden 2024-2027 at optage en form for "stående lån", da der politisk har været stor fokus på at begrænse udgiften til den aktuelle høje

Made with FlippingBook - Online magazine maker