gældsafvikling/afdragsbetaling på den langfristede gæld. Derfor har den efterfølgende budgetlægning for 2025 bygget videre på de samme principper i budget 2025-2028. På baggrund af det vedtagne budget 2025, så anbefales administrativt det 15-årige lån med 4 års afdragsfrihed, da det både opfylder den indregnede effekt af budgetlægningen for 2025, og samtidig er i god tråd med udviklingen i de samlede budgetterede afdrag. Alternative lånemuligheder Lånebekendtgørelsen giver mulighed for at optage et stående lån med maksimalt 10 års løbetid. Her betales alene renter i hele løbetiden, hvorefter den samlede gæld, i dette tilfælde 18 mio. kr., skal tilbagebetales i ét afdrag ved udløb af år 10. Udfordringen kan synes urimelig og risikobetonet, hvis der pålægges et fremtidigt Byråd om 10 år, ekstraordinært at skulle finde finansiering til 18 mio. kr. i 2035. Lånebekendtgørelsen giver alternativt mulighed for at optage et lån med maksimalt 15 års løbetid, men med mulighed for 4 års afdragsfrihed. Gældsafviklingen løber efterfølgende fra år 5-15. De 4 første år betales alene rente, og afdragsbetalingen på lånet begynder først i 2029. Begge de alternative lån har dog en række ulemper ift. et traditionelt 25-årigt lån med løbende gældsafvikling. For på trods af fokus på at udskyde afdragsbetalingen, så ender lånene i begge tilfælde med en væsentlig strammere gældsafvikling på 10-15 år fremfor den mere lempende gældsafvikling, der er fordelt ud over alle årene på et traditionelt 25-årigt lån. Samtidig betyder det aktuelle renteniveau, at renteudgifterne bliver betydeligt større i den afdragsfrie periode. I den nuværende budgetlægning uden ældreboliglånene, så udgør de forventede afdrag i 2025-2028 hhv. 75, 68, 56 og 49 mio. kr. I 2029 forventes afdragene yderligere at falde til samlet 42 mio. kr. Det er værd at bemærke, at de årlige afdrag i 2029 næsten er halveret ift. udgangspunktet, da budgetforliget for 2024 blev indgået. Det betyder, at der ved de kommende års budgetlægning bør overvejes, om ikke fremtidige lån igen skal optages med 25 års løbetid. Udskydelsen af afdrag med optagelse af 4 års afdragsfrie lån har en pris, der kommer med betydelig effekt i 2030'erne (med 10-årige gældsafvikling), hvis den akkumulerede sum vokser yderligere. Den akkumulerede sum alene for 2024-2025 udgør nu 48 mio. kr. som på sigt vil skulle afdrages med gennemsnitligt 4,8 mio. kr. årligt. Fortsættes i de kommende år med den nuværende lånetype, så opnås realistisk det modsatte af den ønskede effekt, nemlig at afdragsdelen i 2030'erne faktisk begynder at stige igen, på trods af at den samlede restgæld fortsat vil være faldende.
Bilag Opgørelse af resterende låneramme 2024 og foreløbig låneramme 2025
Made with FlippingBook - Online magazine maker