Byrådet 25.03.2025
40. Beslutninger forud for Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 17.03.2025 Byrådet (godkender), 25.03.2025
Der afholdes Kommunal- og Regionsrådsvalg den 18. november 2025. I den forbindelse forelægges sag om godkendelse af afstemningssteder, indsamlinger på valgsteder og åbningstider for brevstemmeafgivning i Borgerservice og bemanding af valgstederne. Indstilling Administrationen indstiller, 1. at sammenlægningen af afstemningsområde 13 Skelby Forsamlingshus og 14 Herlufmaglehallen gøres permanent. 2. at administrationen bemyndiges til at godkende indsamlere på afstemningsstederne til kommende Kommunal- og Regionsrådsvalg. 3. at Byrådet beslutter åbningstider for brevstemmeafgivning på de 5 borgerservicelokationer indtil sidste brevstemmedag fredag den 14. november og vælger en af følgende modeller: A: Model 1, hvor lokalbibliotekerne fastholder deres normale åbningstider, (og der er ekstraordinært åbent på Næstved Bibliotek en time tidligere end normal åbningstid på sidste brevstemmedag, jf. ministeriets henstilling). Denne model anbefales af administrationen. eller B: Model 2, hvor der er ekstraordinært åbent på lokalbibliotekerne den sidste lørdag kl. 11-14, (og der er ekstraordinært åbent på Næstved Bibliotek en time tidligere end normal åbningstid på sidste brevstemmedag, jf. ministeriets henstilling). eller C: Model 3, hvor der er ekstraordinært åbent på lokalbibliotekerne de sidste to lørdage, (og der er ekstraordinært åbent på Næstved Bibliotek en time tidligere end normal åbningstid på sidste brevstemmedag, jf. ministeriets henstilling). 4. at administrationen bemyndiges til at regulere antallet af tilforordnede vælgere, og at forestå den konkrete udpegning af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på de enkelte valgsteder. Beslutning Økonomiudvalget, 17.03.2025 Ad 1: Anbefales ikke. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Økonomiudvalget anbefaler model 3. Ad 4: Anbefales. Byrådet, 25.03.2025 Ad 1: Økonomiudvalgets anbefaling godkendt. Flytning af afstemningssted Skelby gøres ikke permanent. Ad 2: Godkendt med den tilføjelse, at indsamlere henvises til at stå uden for afstemningsstederne.
Made with FlippingBook - Online magazine maker